Vil lade pensionsalder stige langsommere

Pensionskommissionen anbefaler, at pensionsalderen fra 2045 skal stige langsommere end planlagt. 

Det vil sige, at den ikke slavisk skal følge den stigende levealder.

Det fremgår af kommissionens rapport, som onsdag formiddag bliver præsenteret på et pressemøde.

Konkret foreslår Kommissionen om tilbagetrækning og nedslidning, som er kommissionens rigtige navn, at folkepensionsalderen stiger omkring halvt så meget, som det lige nu er ventet.

Verdenseliten

Det vil betyde, at pensionsalderen i 2100 er 74 år i stedet for 77 år. I dag er pensionsalderen 67 år.

Formålet med anbefalingen er at bidrage til mere lige pensionsvilkår på tværs af yngre og ældre grupper af samfundet. Men også at der er "en fornuftig sammenhæng mellem levetid og pensionsalder".

- Vi har i Danmark et pensionssystem, der er i verdenseliten, siger Jørn Neergaard Larsen, der er formand for pensionskommissionen på pressemødet.

- Så vores afsæt er, at vi har et godt system, men det er udfordret, fordi vi lever længere. Så det giver udfordringer for dem, der styrer pensionssystemet, siger han.

Risikerer topskat

Ud over ændringer i den stigende pensionsalder anbefaler kommissionen, at det skal være muligt at sætte sin pensionstilværelse på pause og tage et arbejde, selv om man er begyndt at få udbetalinger fra sin ratepension.

Det må man ikke i dag. I stedet kan man risikere kan skulle betale topskat, fordi man i en periode får både løn og indtægt fra pension.

Det var den daværende regering med Venstre, Liberal Alliance og De Konservative, som i 2019 besluttede at nedsætte kommissionen.

Indgået med DF

Beslutningen herom var en del af en aftale om seniorpension, som blev indgået med Dansk Folkeparti og De Radikale.

Da kommissionen blev nedsat i november 2020, stod også Socialdemokratiet bag. Kommissionen indledte her sit arbejde med formand Jørn Neergaard Larsen i spidsen. Han er tidligere beskæftigelsesminister for Venstre.