Vil hjælpe disse forældre mere

Par med nedsat fertilitet må ofte ud i det private sundhedsvæsen, hvis de vil have barn nummer to.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det skal være muligt for par med nedsat fertilitet at få hjælp fra det offentlige sundhedsvæsen til at få barn nummer to.

Det mener flere partier på Christiansborg, skriver DR.

I dag er det ikke muligt for par at få hjælp fra det offentlige med barn nummer to, hvis alle seks behandlingsforsøg fra det første barn er opbrugt, og hvis parret ikke har flere æg på frys.

Læger på området, som DR har talt med, mener, at der på den måde sker forskelsbehandling i sundhedsvæsenet.

Radikale Venstres familieordfører, Anne Sophie Callesen, siger, at der ikke er grænser for, hvor mange gange man må brække benet eller få hjælp til sin sukkersyge.

Hun mener, at der er tale om en sygdom på linje med alle andre, når par har svært ved at få børn.

– Hvis man har fået barn nummer et, så har man netop en god mulighed for at få barn nummer to, fordi man har en god prognose – så hvorfor skulle staten ikke gå ind og hjælpe. Det giver rigtig god mening, siger De Radikales familieordfører, Anne Sophie Callesen, til DR.

Kan koste op til 100.000 kroner

Par med nedsat fertilitet må ofte ud i det private, hvis de vil have barn nummer to, hvor behandlinger kan koste op til 100.000 kroner.

Også Enhedslisten og Dansk Folkeparti mener, at det skal være muligt for forældre at få hjælp til barn nummer to.

Det kan eksempelvis være i form af et tilskud til behandling, siger DF’s sundhedsordfører, Liselott Blixt.

Venstre ser positivt på idéen, men siger, at der først skal kigges på, hvad det vil koste samfundet at yde den støtte til parrene.

Og hos De Konservative vil man ikke love, at der kan komme hjælp nu og her, da det handler om prioriteringer.

Her får vi penge fra det offentlige

Vi har her samlet en opgørelse over de mest gængse udbetalinger fra det offentlige til borgere.

Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til den enkelte borgers NemKonto.

Du kan se mere om de enkelte ydelser, hvem der kan modtage dem og hvornår de bliver udbetalt, ved at trykke på de enkelte typer:

Udbetaling af ATP
Udbetaling af Boligstøtte – Boligsikring
Barselsdagpenge
Begravelseshjælp
Børnepenge (Børne- og Ungeydelse)

Dagpengesats
Efterløn – hvornår kan jeg gå på efterløn
Fleksydelse
Førtidspension udbetales
Udbetaling af Folkepension
Folkepensionens grundbeløb
Feriepenge

Kontanthjælp
Ledighedsydelse
Lønudbetaling
Penge tilbage i skat
Revalidering
Ressourceforløbsydelse
Sygedagpenge
Udbetaling af SU
Uddannelseshjælp
Ældrecheck

NemKonto er det fælles offentlige udbetalingssystem. Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til din NemKonto. Din NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som du har i forvejen. Mange bruger deres lønkonto som NemKonto.

NemKonto-systemet betyder, at de offentlige myndigheder udbetaler til din konto via dit CPR-nummer. NemKonto-systemet er dermed en database, som kobler dit CPR-nummer med den bankkonto, som du har valgt som din NemKonto.

I galleriet ovenfor kan du se gode råd til, hvordan du forbedrer din eller din partners sædkvalitet.

Powered by Labrador CMS