Vil have ham for rigsretten

Trumps udtalelser "opmuntrede og forudsigeligt resulterede i" stormløbet mod kongressen onsdag, lyder anklage

Demokraterne vil have fjernet Trump hurtigst muligt. Foto: Brendan Smialowski / AFP / Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Demokraterne i Repræsentanternes Hus har mandag fremlagt forslag om at stille præsident Donald Trump for en rigsret for “tilskyndelse til oprør” i forbindelse med angrebet mod kongresbygningen onsdag.

Trump talte til sine tilhængere, kort inden at de gik mod kongresbygningen og stormede den.

Her kom han med udtalelser, som “opmuntrede og forudsigeligt resulterede i” de hændelser, der siden udspillede sig.

Mandag fremlagde Demokraterne også et forslag med en opfordring til vicepræsident Mike Pence om at gøre brug af forfatningens 25. tilføjelse og erklære Trump uegnet til at bestride præsidentembedet.

Men republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus protesterede mod dette forslag. Dermed skal det til afstemning i huset tirsdag.

Hvis det stemmes igennem, men Pence afviser at handle på opfordringen, har Demokraterne sagt, at de vil gå videre med en rigsretssag.

Powered by Labrador CMS