Vil have bugt med Bilka-buler

Tryg udvider brugen af kunstig intelligens. Den nye model skal bestemme skylden i ni ud af ti sager

Kyiv udsat for massive droneangreb - Dagens Nyhedsoverblik
Kyiv udsat for massive droneangreb - Dagens Nyhedsoverblik
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
00:46
LIVE
Offentliggjort Sidst opdateret

Tryg introducerer AI til bilskadehåndtering

En ny AI-model er nu introduceret i forsikringsbranchen af Tryg.

Modellen vil hurtigt afgøre skyld i bilskader, som normalt tager dage eller uger.

AI'en forventes at afgøre ni ud af ti sager, mens komplekse sager sendes til mennesker.

Tryg forventer en stigning i kundetilfredshed med op til 30% grundet hurtigere svartider.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En ny AI-model gør nu sit indtog i forsikringsbranchen.

Modellen skal fremover tage sig af "Bilka-buler" og sammenstød foran børnenes sportshal meget hurtigere end de rigtige medarbejdere.

Det fortæller skadedirektør i Tryg Maria Palsmark.

Inden sommerferien

- Når du har anmeldt din skade, så vurderer den inden for et par timer, om det er dig eller din nabo, der har skylden, siger hun.

Trygs kunder kan forvente at støde på modellen inden for en måned og senest lige inden sommerferien, lyder det.

Tryg har hvert år flere end 50.000 bilskader mellem hænderne. Og normalt så kan behandlingen af sagerne tage alt fra et par dage til flere uger.

Tager minutter

Den nye AI-model kan til sammenligning afklare skyldsspørgsmålet på mellem et par minutter og et par timer, lyder det.

Den tager sin vurdering på baggrund af skadeindberetningen fra de involverede parter og politiet.

Skyldsspørgsmålet ved sammenstød mellem to biler vil altså fremover blive afgjort af kunstig intelligens i ni ud af ti tilfælde, forventer selskabet.

Komplekse sager

I det tiende tilfælde er der tale om for komplekse sager, og i så fald sendes sagen videre til en af de menneskelige skadebehandlere.

- Hvis den ikke har et svar eller den møder et spørgsmål, som den ikke er trænet i, så skal den smide sagen af båndet, og så skal der et menneske ind over.

- Vi overvåger den hele tiden og tager løbende stikprøver. Den bliver overvåget som en ny kollega af alle vores eksperter, siger Maria Palsmark.

Samme viden som eksperter

Skadedirektøren fortæller, at modellen er trænet på 42.000 gamle sager, mens den færdige model er testet på yderligere 4000 sager.

- Vores dygtige eksperter har kvalitetssikret udfaldet, så den har i virkeligheden den samme viden som alle vores medarbejdere tilsammen, siger hun.

Op mod 30 procent

Ifølge Tryg bidrager AI med en forbedret kundeoplevelse i og med, at kundetilfredsheden stiger med op mod 30 procent, når svartiden bringes ned.

Tryg har tidligere lanceret AI-assistenten "Felix", der foreslår kunderådgiverne, hvad de skal spørge kunderne om.

Brugen af AI er en central del af forsikringsgigantens 2027-strategi, og det forventes løbende at blive bredt ud til andre områder.

Hvis du støder sammen med en anden bil på parkeringspladsen, og du indberetter skaden til Tryg, så vil den snart være kunstig intelligens, der vurderer, hvem af jer, der sidder med skylden i sammenstødet. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS