Vil grave 50 lig op i København

Offentliggjort

Arkæologisk Udgravning i Hans Tavsens Park

I Hans Tavsens Park i København skal arkæologer fra Københavns Museum begynde en udgravning, hvor de forventer at finde omkring 50 skeletter fra 1800-tallet. Området var tidligere en fattigkirkegård, og udgravningen er nødvendig for at etablere en ny pumpestation som del af et skybrudsprojekt.

Skeletterne kan give indsigt i underklassens liv og sundhedstilstand i København under koleraepidemien i 1853. Museumsinspektør Lena Diana Tranekjer forklarer, at undersøgelserne kan bidrage til forståelsen af, hvordan epidemien blev håndteret og påvirkede byens udvikling.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Citathistorie: TV2 Kosmopol

På en solbeskinnet forårsdag er der næppe mange københavnere, der tænker synderligt over det, når de sætter sig på græsset i Hans Tavsens Park med bog, tæpper og termokande.

Men lige nedenunder dem ligger måske tusinder af fattige københavnere begravet, og de kan fortælle en del af Københavns historie, som vi ellers ikke hører meget til - underklassens fortælling.

I næste uge begynder arbejdet med at grave en del af de døde københavnere op.

Vil etablere pumpestation 

Hans Tavsens Park ligger klos op ad Assistens Kirkegård, og lige siden 2016 har Københavns Kommune forberedt et skybrudsprojekt, der blandt andet indebærer, at der skal etableres en pumpestation i parken.

Før arbejdet med den kan gå i gang, skal arkæologer fra Københavns Museum undersøge et 145 kvadratmeter stort område. Og da Hans Tavsens Park er en tidligere fattigkirkegård, så ved arkæologerne, at de kommer til at støde på døde mennesker - mange af dem endda.

- Et forsigtigt bud er, at vi støder på cirka 50 skeletter, siger museumsinspektør Lena Diana Tranekjer, Københavns Museum.

Koleraepidemi 

De cirka 50 skeletter - og et meget stort antal andre skeletter som ligger i resten af parken - stammer alle fra perioden cirka 1850 til 1880. Her blev Assistens Kirkegård udvidet, idet det tilstødende stykke jord blev inddraget som begravelsesplads for fattige københavnere, der ikke havde penge til en egentlig gravplads på selve kirkegården.

I 1853 skete der noget, som på uhyggelig vis nødvendiggjorde den nye begravelsesplads. København blev ramt af en koleraepidemi. Byen lå bag voldene, og københavnerne levede tæt sammen under uhumske forhold med åbne kloakker og manglende sanitet.

Dermed var der optimal grobund for kolerabakterien og i løbet af kort tid døde omkring 5.000 mennesker. Nogle af dem blev begravet der, hvor Hans Tavsens Park i dag ligger.

Det arkæologiske arbejde i Hans Tavsens Park skal foregå i teltet her.

Vil undersøge skeletterne 

- Vi ved ikke, om det er koleraofre, der ligger lige der, hvor vi skal grave. Men de skeletter, vi graver op, vil blive undersøgt og bevaret, fortæller Lena Diana Tranekjer.

Hun tilføjer, at netop koleraepidemien blev afgørende for den udvikling af København, der så kom. Byen blev udvidet, og selv om man ikke kendte den præcise grund til koleraen, havde man en idé om, at den trivedes på grund de elendige hygiejniske forhold, som derfor også blev forbedret.

- Vores undersøgelser kan være med til at fortælle, hvordan man håndterede epidemien, forklarer Lena Diana Tranekjer.

Viden om underklassen 

Undersøgelserne af skeletterne vil også kunne fortælle om københavnernes generelle sundhedstilstand - og i takt med at man vrister information ud af de døde, vil man kunne udfylde huller i den viden, der er om den københavnske underklasse i den periode.

- Nu ved vi jo, at der her er tale om samfundets nedre sociale lag. Og det er sjældent dem, der er velbeskrevet. Det er middelklassen og de rige, vi har de fleste kilder om, siger museumsinspektøren.

Arbejdet med de mere end 160 år gamle lig kræver også en række etiske overvejelser. Alle resultater bliver anonymiseret. Og mens arbejdet i Hans Tavsens Park står på, bliver udsynet til udgravningerne hindret af telte og træplader.

Spænende eller frastødende

- De fleste vil da nok synes, at arbejdet er spændende, men der er selvfølgelig også nogle, der vil synes, at det er frastødende, siger Lena Diana Tranekjer.

Og skulle tanken om at arbejdet med efter mennesker, der er omkommet af kolera nu vække bekymring for museets arkæologer, så kan man ifølge Lena Diana Tranekjer tage det helt roligt. Kolera skyldes bakterier, der for længst er forsvundet efter de mange år i jorden.

- Det, arkæologer skal være bange for, er, hvis der er fækalier (afføring, red) af nyere dato i jorden. Og det er jo på ingen måde tilfældet her, fastslår hun.

Powered by Labrador CMS