Vil fyre 10.000 ansatte

A.P. Møller-Mærsk gør klar til massefyringer

Offentliggjort Sidst opdateret

En ny virkelighed trænger sig på for rederierne, efter at tårnhøje fragtrater i tiden under og efter coronanedlukninger er afløst af mere normale markedsforhold.

Det tager rederiet A. P. Møller-Mærsk konsekvensen af og forbereder afskedigelsen af 10.000 ansatte på verdensplan ud af de nuværende 110.000 ansatte.

Det fortæller selskabet i forbindelse med aflæggelse af regnskab for tredje kvartal.

600 millioner dollar

Forventningen er, at det kan udløse besparelser på 600 millioner dollar på årlig basis i 2024, når man ser bort fra de engangsudgifter, der er forbundet med fyringerne.

Powered by Labrador CMS