Vil flå titlerne af dem

Har fået nok af Harry og Meghans brok

Offentliggjort Sidst opdateret

Torsdag var der premiere på den længe ventede - og frygtede - Netflix dokumentar 'Harry og Meghan'.

Og efterfølgende har kræfter i det britiske parlament angiveligt fået nok af parret.

Vil fremlægge lovforslag

Blandt andet konservative Bob Seely, der vil fremlægge et lovforslag, der gør det muligt at fratage Harry og Meghan deres royale titler.

Det skriver flere engelske medier.

Ifølge Sky News er det i den grad faldet ham for brystet, at parret udnytter deres titler til at tjene penge samtidig med, at de aggressivt angriber det britiske kongehus og Storbritannien.

Scorer kassen

Prins Harry og hertuginde Meghan skulle angiveligt have scoret honorarer i omegnen af 100 millioner engelske pund på aftaler med Netflix og Spotify, efter de trak sig som fremtrædende medlemmer af kongehuset i starten af 2020.  

Det svarer til godt 860 millioner danske kroner.   

Konservative kræfter i parlamentet ønsker at flå de royale titler af prins Harry og hertuginde Meghan.
Konservative kræfter i parlamentet ønsker at flå de royale titler af prins Harry og hertuginde Meghan.
Powered by Labrador CMS