Vikingesmykker på internetauktion erklæret for danefæ

To fynske vikingesmykker udbudt på Lauritz.com er nu blevet erklæret for danefæ.

Nationalmuseet har erklæret to kvindesmykker fra vikingetiden, som var sat til salg på Lauritz.com, for danefæ. Der er tale om to såkaldte skålformede spænder af bronze, som tidligere har været solgt på auktion. Tilbage i 2008 blev de handlet hos et andet dansk auktionshus, men dengang valgte Nationalmuseet ikke at gribe ind.

– De to kvindesmykker havde i mange år været i en privatejet oldsagssamling. Ingen vidste på det tidspunkt, hvor og hvornår smykkerne var fundet, og derfor valgte museet dengang at lade auktionen gennemføre uden at gribe ind og erklære smykkerne for danefæ, forklarer sekretariatschef på Nationalmuseet, Mads Schear Mikkelsen.

Da Nationalmuseet i oktober 2014 modtog adskillige henvendelser fra årvågne amatørarkæologer om, at de to vikingesmykker var sat til salg igen, var situationen en anden.

– Takket være nye oplysninger og et lille stykke detektivarbejde af museets arkæologer, ved vi nu, at smykkerne er fundet ved Rolsted på Østfyn for omkring 80 år siden. Derfor valgte vi denne gang at erklære smykkerne for danefæ og udbetale en dusør til sælger, siger Mads Schear Mikkelsen, der i samme åndedrag understreger, at hverken sælger eller Lauritz.com har gjort noget forkert eller ulovligt, og sagen er løst i mindelighed.

Danefædusør er den bedste forretning

Nationalmuseet må nogle få gange om året standse internetauktioner. Det er oftest amatørarkæologer eller de lokale museer, som gør opmærksom på, at der er danefæ til salg. Nationalmuseet er glad for, at amatørarkæologerne holder øjnene åbne, og museet tager alle henvendelser alvorligt.

Nationalmuseet har et godt forhold til landets auktionshuse, og som regel foregår det stille og roligt. Mads Schear Mikkelsen forklarer, at sælger tit er i god tro, og at det ikke er et udtryk for organiseret illegal handel, når et formodet stykke danefæ i ny og næ udbydes på auktion.

– Mange af de oldsager, som kommer på auktion, stammer ligesom de her vikingesmykker fra gamle oldsagssamlinger, som er gået i arv, eller det er oldsager, som folk har haft liggende i kommodeskuffen i mange år uden at vide, at det er danefæ, siger Mads Schear Mikkelsen og slår fast:

– Så længe folk er i god tro, ordner vi sagen stille og roligt og udbetaler danefædusør. Det vil altid være den bedste forretning for sælger at indlevere fundet til Nationalmuseet og få danefædusøren udbetalt. Den er nemlig skattefri, der er intet salær, og der er heller ingen moms.

Afsløret af kortskitse

Det var en gammel kortskitse, der bragte Nationalmuseet på sporet af vikingesmykkerne.

Ved auktionen i 2008, hvor vikingesmykkerne ikke blev erklæret for danefæ, valgte Nationalmuseet at tage syv fynske flintøkser fra den samme oldsagssamling ind som danefæ. Med flintøkserne fulgte en kortskitse, hvor der var afsat en grusgrav ved Rolfshøj nær Rolsted vest for Nyborg.

Kortet havde ligget sammen med økserne og de to vikingesmykker. Den daværende sælger, som havde arvet samlingen, mente at kortet viste, hvor flintøksernes var fundet.

For Nationalmuseets arkæologer og deres kollegaer på Odense Bys Museer stod det dog hurtigt klart, at kortet viste noget andet end flintøksernes fundsted. Samtidig viste det sig, at Odense Bys Museer lå inde med nogle andre vikingesmykker, som var fundet ved grusgravning i midten af 1930’erne ved netop Rolfshøj nær Rolsted.

Sagen var dermed opklaret. Smykkerne er med stor sandsynlighed gravgaver som nogle kvinder fik med sig, da de blev begravet på en lille gravplads engang i vikingetiden i 800-tallet eller 900-tallet e.Kr. Her lå de i fred i 1000 år, indtil de blev forstyrret af grusgravning.