Vigtigt nyt om syg fyrstinde
Fyrstinde Charlene er nu omsider blevet genforenet med sin mand og børnene i Monaco
I et halvt år har fyrstinde Charlene af Monaco været 'fanget' i sit hjemland Sydafrika på grund af sygdom.
Men nu er hun omsider blevet genforenet med sin mand og parrets tvillinger i Monaco.
Det skriver den franske avis Nice-Matin.
Ramt af sygdom
Mediet har også delt et billede på Twitter, hvor man ser den lille familie sammen.
La princesse Charlène est de retour à Monaco https://t.co/G30ETP2hq9 pic.twitter.com/qOvnuF9Nu9
— Nice-Matin (@Nice_Matin) November 8, 2021
Fyrstinden rejste på besøg i sit hjemland Sydafrika helt tilbage i maj måned, og efter den oprindelige plan skulle hun være returneret til Monaco efter 10. dage.
Men kort efter sin ankomst blev hun ramt af en infektion i næse-øre halsregionen, der har krævet en række kirurgiske indgreb.
Senest den 8. oktober.
Fyrsten fik ret
Efterfølgende forklarede fyrst Albert i et interview med det franske medie Poit De Vue, at det nu for alvor gik fremad for hans hustru, og han lovede, at hun ville være retur i Monaco inden nationaldagen den 19. november.
Den spådom har således nu vist sig at holde stik.