Vigtigt: Denne ting på din bil skal du fikse nu

Selvom du har en automatisk p-skive, er det vigtigt, at du tjekker, at tiden er indstillet korrekt her til morgen. Natten til søndag skiftede vi nemlig til vintertid.

Husk at ændre tiden på den automatiske p-skive og undgå en ubehagelig overraskelse i forruden. KLIK FOR MERE. Arkivfoto.
Husk at ændre tiden på den automatiske p-skive og undgå en ubehagelig overraskelse i forruden. KLIK FOR MERE. Arkivfoto.
Offentliggjort Sidst opdateret

Når tiden skifter fra sommer- vintertid, eller normaltid, kan digitale ure få problemer med at vise tiden korrekt. Hvis du vil undgå parkeringsbøder, skal du derfor sikre dig at din elektroniske p-skive viser tiden korrekt.

Det oplyser Autobutler i en pressemeddelelse.

Selv om mange af modellerne har automatisk indstilling af tiden til sommer- eller vintertid virker funktionen kun, hvis du har indstillet dato og tid korrekt.

Du kan også komme til, ved en fejl at de-aktivere funktionen, eller glemme at indstille dato korrekt, så din p-skive pludselig viser forkert.

I galleriet ovenfor kan du se, hvad du skal være særligt opmærksom på.

Ærgelige udgifter

At komme hen til sin bil og blive mødt af en p-afgift under vinduesviskeren er ikke bare træls. Det er møghamrende træls.

Artiklen fortsætter under videoen

– Vores job er at fjerne eller mindske misbruget af p-pladserne dér, hvor vi er blevet bedt om at føre opsyn. Det kan vi kun gøre ved at tjekke, om bilernes p-skiver er indstillet rigtigt. P-vagterne har kun bilens p-skive at forholde sig til, når de skal kontrollere, om en bil har ret til at holde på p-pladsen, udtaler direktør hos Q-Park Alex Pedersen i en pressemeddelelse

Han gør samtidig opmærksom på, at skiftet til vintertid ikke betyder, at der vil være flere p-vagter på arbejde på søndag.

– Q-Park har præcis samme bemanding den 27. oktober som på alle andre søndage, siger han.

Så for at bidrage til at forebygge sådan en oplevelse, minder Q-Park alle bilister om at indstille uret i bilen og den elektroniske p-skive på søndag for at undgå de kedelige afgifter.

Powered by Labrador CMS