Vigtig viden: Denne undersøgelse kan spotte kræften, før du selv mærker den
En mammografiscreening, som er en scanning af brystet, kan spotte brystkræft lang tid før, man selv kan mærke forandringerne i brystet.
En mammografiscreening kan vise sig at være livsvigtig, hvis man har mistanke om brystkræft.
Undersøgelsen, der kort sagt er en røntgenscreening af brystet, kan nemlig afsløre ændringer og knuder i brystet, selv før man selv kan mærke dem fysisk ifølge Kræftens Bekæmpelse.
Man kan få foretaget mammografiscreeninger flere forskellige steder – blandt andet kører der af og til busser rundt i landet, hvor man kan få foretaget den vigtige scanning.
Hvis man har mærket en knude i sit bryst, er det ifølge cancer.dk ikke nok at få foretaget en tilfældig mammografiscreening.
I det tilfælde skal man få en tid til en “rigtig” scanning på sygehuset.
Sådan foregår en mammografiscreening
Ved undersøgelsen bliver der taget to billeder af hvert bryst i forskellige vinkler.
Hvert bryst bliver fotograferet enkeltvis ved at de lægges mellem to glasplader, som klemmes sammen, og derefter bliver billedet taget.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse finder nogle kvinder undersøgelsen smertefuld – især hvis de har spændinger i brystet.
Undersøgelsen er dog relativt hurtigt overstået.
Ifølge cancer.dk er det en god idé at få lavet mammografiscreeningen relativt ofte, da sundshedspersonalet vil kunne bruge tidligere scanningsbilleder til at sammenligne nye undersøgelser med.