Vigtig løsning for stærekasser
Rigspolitiet har nu fundet en løsning, der har været længe undervejs og skabt en del udfordringer. Ny løsning betyder dog også, at beredskabsaktører kan bryde loven uden at blive opdaget.
Forestil dig, at du kører med hujende sirener og blå blink i en ambulance ad for eksempel Grenåvej nord for Aarhus. Pludselig ser du en kasse med et rødt skær bag en rude. Hold fast i tanken og forestillingen. Skal du være ligeglad?
Grenåvej er en af de i alt 11 lokationer fordelt i Danmark (i galleriet over artiklen kan du se hvor), hvor der er opstillet såkaldte stærekasser. Det er permanente automatiske fartkontrolbokse, der kan aktiveres på ethvert givent tidspunkt. De skal være med til at sikre en lavere fart på udsatte strækninger.
Mange har den holdning, at det er pengemaskiner, og det sker faktisk jævnligt, at stærekasserne rundt om i Danmark er blevet ødelagt af vrede bilister. Det er dog ikke det eneste problem, der har været i projektfasen, der skal evalueres igen i 2021.
Blitz
I Danmark skal alle køretøjer på vejene være indregistreret, og stærekasserne blitzer nummerplader, og ad den vej identificeres føreren af køretøjet, der så får tilsendt en bøde – hvis vedkommende altså har kørt for stærkt.
Stærekasserne har bare ikke kunnet skelne køretøjer fra hinanden, og det har medført, at en række førere af brandbiler, ambulancer, patruljevogne og andre udrykningskøretøjer har fået bøder tilsendt – selv om de har kørt udrykningskørsel og dermed formelt har været i deres gode ret til at overskride hastighedsgrænsen.
Det er der nu fundet en løsning på, og det er nok den mindst komplicerede og lavpraktiske løsning, man kan forestille sig – og i øvrigt undre sig over, det har taget så længe at komme frem til. Ikke desto mindre er der nu hul i gennem.
Glædeligt
I en pressemeddelelse fra Rigspolitiet står det nemlig, at “løsningen består i, at sagsbehandlerne i forbindelse med den manuelle gennemgang af hastighedssager frasorterer de sager, hvor det visuelt kan konstateres ud fra det optagne billede, at der er tale om et udrykningskøretøj”.
Udfordringen har ifølge politiet været, at de pågældende førere tidligere efterfølgende har brugt dyrebar tid på at skulle dokumentere, at deres overskridelse af hastighedsgrænsen har været i forbindelse med udrykning.
– Det er glædeligt, at vi nu har fundet en løsning, så vi undgår at udrykningskøretøjer får bøder uretmæssigt og bagefter skal bruge tid på at dokumentere, at det var i forbindelse med en udrykning, siger Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
Åbner for snyd
Fordi alle beredskabskøretøjer nu automatisk sorteres fra ud fra billederne kan brandbiler, ambulancer og lignende nu de facto køre for stærkt fordi stærekasser og fuldstændig ignorere blitzen – også selv om det ikke er i forbindelse med en udrykning.
Den udfordring mener politiet, at man har været forud. Derfor har politiet besluttet at indføre stikprøvevise kontroller. Ved disse kontroller efterprøver politiet, om der i det enkelte tilfælde har været tale om en udrykningskørsel. Stikprøvekontrollen skal omfatte et bredt udsnit af beredskabsaktørerne og forskelligartede hastighedsovertrædelser, skriver Rigspolitiet.
“Indtil videre gælder løsningen ikke politiet, men alene de øvrige beredskabsaktører. Det skyldes, at der i forhold til politiets udrykningskørsel er behov for at gennemføre en ændring af retsplejeloven, før den beskrevne løsningsmodel vil kunne gælde for politiets uniformerede biler”, skriver Rigspolitiet i pressemeddelelsen.