Vidste du det? Denne helligdag er særlig dansk
Store bededag er et helt særligt dansk fænomen.
Vidste du, at store bededag kun er en helligdag i Danmark og ikke i andre lande?
Helligdagen blev indført tilbage i 1686 og har derfor mere end 300 år på bagen.
Dagen blev oprindelig indført af biskoppen Hans Bagger, der samlede en række små bededage sammen til en stor bededag, der altid falder på den fjerde fredag efter påske.
Det betyder, at dagen falder den 17. maj i 2019, den 8. maj i 2020, den 30. april 2021 samt den 13. maj 2022.
Derfor spiser man hveder
De fleste danskere forbinder sikkert store bededag med, at man spiser varme hveder.
Traditionen stammer helt tilbage fra, da helligdagen blev indført.
Det var forbudt at arbejde på bededagen, så det var ikke tilladt for bageren at bage brød. Derfor fandt man på at bage hvedeknopper dagen før, som folk så kunne varme op og spise på selve helligdagen.
I København er der desuden tradition for, at man går en tur på Christianshavns Vold på dagen.
Butikker holder lukket
Da der er tale om en helligdag vil mange butikker have lukket i henhold til lukkeloven.
Dog kan mindre dagligvarebutikker, som har en omsætning under 34,6 millioner kroner godt holde åbent.
Bededag er ikke en officiel dansk flagdag – men det er dog en dag, hvor Folkekirken flager.
Ofte stillede spørgsmål:
Hvad er store bededag?
Det er en særlig dansk helligdag, der ikke fejres andre steder i verden.
Hvornår er det?
Store bededag 2019 er 17. maj , Store Bededag 2020 er 8. maj, store bededag 2021 er 30. april og store bededag 2022 er 13. maj.
Er det en flagdag?
Det er ikke en officiel dansk flagdag, men Folkekirken flager på dagen.
Hvorfor spiser man hveder?
Traditionen med at spise varme hveder kommer af, at bageren i gamle dage ikke måtte bage nybagt brød på helligdagen.
Hvilke butikker har åbent?
Det er en helligdag og derfor kan ikke alle butikker holde åbent i henhold til lukkeloven.
Kilder: Folkekirken.dk, Denstoredanske.dk, Erhvervsstyrelsen, flagstangen.dk og Nationalmuseet,