Annonce
Vidner hjalp politiet: 24-årig sigtet for røveri
Flere vidner har hjulpet politiet med at finde frem til en 24-årig mand, som i dag blev fremstillet i grundlovsforhør for et røveri i lørdags.
Østjyllands Politi fremstillede i dag i Retten i Randers en 24-årig mand fra Grenaa, der sigtes for lørdag den 14. februar klokken 19.33 at have begået røveri mod Norddjurs Grenaa Nærkøb, Bavnehøjvej i Grenaa.
Under røveriet truede gerningsmanden sig til 1.000 kroner med en køkkenkniv, har politiet tidligere oplyst.
Annonce
Det er flere vidner, der efter røveriet, har rettet opmærksomheden mod den 24-årige mand.
Manden blev varetægtsfængslet i fire uger, oplyser Østjyllands Politi.