Videoguide: Så billigt kan du blive haveklar

Offentliggjort Sidst opdateret

Havesæsonen står for døren, men det behøver ikke at koste en bondegård at gøre sig klar med alt det nødvendige grej. Hvis du køber brugt, kan du blive bevæbnet til tænderne med haveudstyr for små beløb.

Sommeren står for døren, og det er snart tid til at gå i haven for alvor. For Chalotte Hove fra Haderslev kan det – ligesom for mange andre – blive en bekostelig affære, at indkøbe alt lige fra havemøbler til græsslåmaskiner – men hun kan et trick.

”Rigtig tit når jeg finder ting på nettet, så sparer jeg typisk halv pris nogle gange 25 procent,” siger Charlotte Hove, der er på barsel.

Danskerne køber brugt

Det handler om køb og salg af brugte ting på nettet, og det er Chalotte Hove ikke alene om. Danskerne elsker i stigende grad at handle brugt med hinanden. Af alle danskere over 18 år har næsten halvdelen – 49 procent – haft noget til salg inden for de seneste tre måneder.

Det viser en dugfrisk YouGov-undersøgelse lavet i samarbejde med Danmarks største markedsplads, DBA.

Foretrækker at handle lokalt

Og danskerne foretrækker at handle brugt med nogen, der bor tæt på. Aller mest i Sønderjylland hvor hele 77 procent siger ja til, at de har handlet med andre i deres lokalområde.

Masser af haveredskaber til salg nu

Lige nu er nogle af de mest søgte ord på DBA netop haveredskaber i alle afskygninger. Nummer seks på listen er havetraktor.

Og der er masser at købe. Ifølge YouGov undersøgelsen har danskerne i gennemsnit fem haverelaterede genstande liggende, som de ikke bruger og altså kunne sætte til salg.

”Her i foråret boomer det med haveting og det kan både være haveredskaber, havemøbler og fliser, ligesom vi har en 7-800 legehuset,” forklarer kommunikationschef for DBA, Sofie Folden Lund.

Mange penge at spare

For Chalotte starter havesæsonen rigtigt godt. Hun har allerede fundet flere ting. Og nu er hun på jagt efter både en græsslåmaskine og en parasol.

”Jeg vil rigtig gerne have en fatboy hængekøje og der kan jeg finde nogen, hvor jeg sparer omkring 1500 kr., og det er jo rigtig mange penge,” siger Charlotte Hove.

Powered by Labrador CMS