Video sætter ny Youtube-rekord: Vipper Gangnam Style af tronen
Efter fem år som den mest sete video på Youtube er den sydkoreanske popsensation Psy nu overgået af Wiz Khalifa og Charlie Puth.
Den sydkoreanske popmusiker Psy har igennem de seneste fem år været kongen af Youtube med musikvideoen til sangen Gangnam Style, som blev et gigantisk internationalt fænomen. Sangen har nemlig i den lange årrække været den video med ubestridt flest visninger på Youtube.
Men nu er Gangnam Style blevet overgået. I skrivende stund er musikvideoen til sangen See You Again af Wiz Khalifa og Charlie Puth nemlig blevet set 2.896.510.949. Det er omtrent to millioner flere gange end Gangnam Style, der helt præcist ligger på 2.894.798.050 visninger i skrivende stund.
Sangen See You Again stammer fra den syvende film i Fast and Furiuos-serien, og den er en hyldest til skuespilleren Paul Walker, som døde i en trafikulykke, mens optagelserne til filmen stadig var i gang.
Du kan se både den nye Youtube-favorit og den slagne Gangnam Style herunder.