- Vi skraldgriner konstant
Jim Lyngvild er lukket som en bog omkring nyt TV-projekt
Designer, forfatter og iværksætter Jim Lyngvild har travlt med et nyt projekt. Rigtig travlt, fortæller han til Kendte.dk.
Men han er aldeles sparsom med oplysninger om, hvad det er, han har gang i.
En ny TV-serie
Han røber dog, at det handler om en ny TV-serie om sig selv, men så heller ikke ret meget mere.
Heller ikke omkring hvilken TV-kanal det er, han arbejder sammen med.
- Det er noget med mit liv og de vanvittige projekter, jeg omgiver mig med. Og så får du ikke mere ud af mig, siger han til Kendte.dk.
De kan ikke følge med
Men så kan alligevel ikke dy sig helt.
- Vi har det så sjovt under optagelserne. Det er vildere end virkeligheden og vi griner hele tiden. Jeg siger dig, der er knald på. TV-holdet kan knap nok følge med, og vi skraldgriner konstant, røber han alligevel.
Værd at vente på
Jim Lyngvild kan ikke sige det med sikkerhed, men han håber, at serien får debut i løbet af det kommende forår.
Han lover til gengæld, at den er værd at vente på.