Vi køber økologi for 1.000 kroner om året

Foto:
Offentliggjort Sidst opdateret

Danskerne bruger næsten tre gange så mange penge på økologi som for ti år siden.

En ny rapport fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske fødevarer er steget gevaldigt over en årrække. I 2003 købte hver dansker i gennemsnit økologiske fødevarer for 375 kroner i løbet af året, mens det tal i 2013 var steget til 1.037 kroner. Altså næsten en tredobling.

Rapporten viser også, at der samlet set blev solgt økologiske fødevarer for 5,8 milliarder kroner i 2013. Der bliver især solgt mange økologiske mejeriprodukter, æg og grøntsager. De varegrupper udgør tilsammen over halvdelen af salget af økologiske fødevarer.

I 2013 beskæftigede økologiske landbrug 5.000 personer.

Powered by Labrador CMS