Vi har en lang tradition for at vedtage dårlige projekter: Disse kæmpeprojekter vil Danmark tabe på

Der ligger planer og tegninger for mere end 400 milliarder kroner på de danske transportpolitikeres borde, der skal vendes tommelfingre op og ned til.

Når så store summer er på spil, foretager Transportministeriet analyser, der skal vise, om det overhovedet kan betale sig at bygge, grave, asfaltere og anlægge skinner rundt i Danmark. De analyser har Tænketanken Kraka nu samlet i en analyse, der kaster lys over 78 store danske infrastrukturprojekter.

• Regler for vinterdæk: Hvornår skal du skifte?
• Invasive arter i Danmark: Alle disse dyr er uvelkomne i vores land

Og det viser sig faktisk, at en lang række af de projekter, der ligger på bordene ikke har den store gang på jorden, hvis man kun gør det op i kroner og ører – blandt andet er den vedtagne letbane i København en underskudsforretning. Hvad der ellers er af projekter, der ikke giver finansiel mening, kan du se i galleriet ovenfor artiklen.

Ifølge Ingeniøren har heller ikke den allerede eksisterende letbane i Aarhus og den kommende i Odense en positiv samfundsøkonomisk virkning. Og det er en god, dansk tradition, siger vicedirektør og cheføkonom Jens Hausch fra Kraka til Ingeniøren:

– Vi har en lang historik for at vedtage infrastrukturinvesteringer, som ikke er særligt gode, siger han til Ingeniøren.

De bedste projekter lader vente på sig

At et projekt giver rigtigt god samfundsøkonomisk mening, lader heller ikke til at betyde, at det bliver sat i gang med det samme.

Blandt de projekter, der ifølge analysen er mest rentable, er en bro over Randers Fjord, nogle supercykelstier og hastighedsopgraderinger på Københavns s-togsnet og jernbanestrækningen fra Ringsted til Odense. Ingen af disse er sat i gang.

Også kæmpeprojekter som Femern Bælt-forbindelsen, en Helsingør-Helsingborg-forbindelse, ‘Hærvejsmotorvejen’ og ‘Havnetunnellen’ i København giver god mening for samfundet, viser analyserne.