- Vi er sønderknuste
Sunderland baserede 'Frankie & The Heartstrings' trommeslager Dave Harper er død
Trommeslageren Dave Harper, der var en del af det britiske indie rockband 'Frankie & The Heartstrings', er gået bort.
Han døde onsdag aften den 25. august.
Det skriver blandt andet NME.
Bekræftet af bandet
Dødsfaldet bekræftes også i et opslag på Twitter af de øvrige bandmedlemmer torsdag.
- Vi er desperat kede af at meddele, at vores kæreste ven og trommeslager Dave Harper i går døde på hospitalet.
Hvor kan vi overhovedet begynde at beskrive, hvilken slags person han var og hvad han betød for så mange. Denne legende er uforglemmelig, og vi er sønderknuste over tabet, står der i opslaget.
Frankie & The Heartstrings debuterede med albummet 'Hunger' i 2011 og fulgte op med 'The Days Run Away' i 2013.
Bandets tredje og seneste album 'Decency' udkom i 2015.
Med i særlig pladebutik
Dave Harper var også medindehaver af pladebutikken Pop Recs, der er meget mere end 'bare' en pladebutik.
Den fungerer også som et lokalt, socialt samlingsted med en småbørns-klub, musikundervisning og meget andet.
Der er ikke offentliggjort nogen dødsårsag.