Vestas skal levere 32 havvindmøller til Storbritannien

Foto: Henning Bagger/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Vindmøllevirksomheden Vestas skal levere 32 havvindmøller til Storbritannien.

Det oplyser Vestas i en pressemeddelelse.

Vindmøllerne af typen V164-8,0 MW skal indgå i offshore-projektet Burbo Bank Extension, som ligger ved kysten i Liverpool Bay.

Det er DONG Energy, der står bag opførelsen af Burbo Bank Extension, som skal levere grøn strøm til 180.000 britiske husstande.

Jens Tommerup, CEO i MHI Vestas Offshore Wind, siger, at ordren er en »historisk milepæl« for Vestas og for vindindustrien i Storbritannien.

Ordren omfatter levering, installation og idriftsættelse af vindmøllerne samt en fem-årig serviceaftale.

BNB

Powered by Labrador CMS