Verdensomspændende hacker-angreb: Tusinder er ramt
Et voldsomt angreb med ransomware finder lige nu sted i mere end 70 lande verden over.
Et massivt udbrud af hackerangreb finder lige nu sted. BBC skriver, at sikkerhedsfirmaer registrerer ekstremt mange tilfælde af ransomware, der rammer it-systemer verden over.
Mere end 70 lande ser ud til at være ramt, og en sikkerhedsekspert fra antivirus-virksomheden Kaspersky oplyser på Twitter, at firmaet har registreret mere end 45.000 angreb med en bestemt type ransomware kaldet Wannacry.
Ifølge CNN kræver hacker-programmet 300 dollar – omkring 2.000 kroner – for at give ofrene adgang til deres computer og data igen.
Sundhedsvæsen ramt
I England har hackerangrebet berørt en række computere på hospitaler, men det offentlige britiske sundhedsvæsen, NHS, skønner ikke, at patientdata er berørt.
Ifølge BBC har angrebet også ramt blandt andet Kina, USA, Rusland, Spanien og Italien.
Ved angreb med ransomware bliver filer på computere låst. Typisk kræver hackerne, der står bag, penge for at dekryptere de ramte filer. Ellers vil de forblive utilgængelige.
Den type angreb oplever de mange gange om året på enkelte computere i sundhedsvæsenet. Dog rammer angreb med ransomware ifølge it-direktøren ikke patientdata, da det ikke ligger på den enkelte computer.
Øget it-beredskab
I Danmark har hospitaler øget deres it-beredskab på bagggrund af hændelserne.
Her på Newsbreak.dk kunne vi tidligere fredag aften berette, at Randers Kommune har slukket for seks infoskærme langs store veje, efter de tilsyneladende også blev ramt af ransomware. Det er dog uvist, om den sag har nogen sammenhæng til de øvrige angreb verden over.
CFCS følger ransomwareangrebet mod udenlandske hospitaler - ingen oplysninger om angreb mod DK pt. Se vejledning mod ransomware på CFCS.dk
— CFCS (@Cybersikkerhed) May 12, 2017
CFCS følger ransomwareangrebet mod udenlandske hospitaler - ingen oplysninger om angreb mod DK pt. Se vejledning mod ransomware på CFCS.dk
— CFCS (@Cybersikkerhed) May 12, 2017
Det danske Center for Cybersikkerhed følger situationen: