Verdenshistoriens (måske) rigeste mand revolutionerede bankerne

Jacob Fugger var verdens rigeste mand – ny bog fortæller historien

Han satte sig på Europas kobber- og sølvmarkeder, finansierede kongernes krige mod klækkelig betaling, fik selve paven til at acceptere, at han tog kontroversielle renter af sine udlån og red gennem 1500-tallets Augsburg i en vogn med 12 heste.

Og så var Jakob Fugger verdenshistoriens rigeste mand.

I hvert fald hvis man skal tro den tidligere Wall Street Journal-korrespondent Greg Steinmetz, der netop har udgivet boget »The Richest Man Who Ever Lived« om køb- og bankmanden fra byen Augsburg i det nuværende Tyskland. Ifølge forfatteren stod Jakob Fugger, da hans gigantiske forretningsimperium var på sit højeste, for næsten to pct. af det europæiske bruttonationalprodukt (BNP).

Både The New York Times og The Economist forholder sig i deres anmeldelser af bogen kritisk til spørgsmål om, om Jakob Fugger nu også var den rigeste person, der nogensinde har levet. En bog fra 2006 med nøjagtig samme titel handler om Kong Salomon. Kong Mansa Musa fra 1300-tallets Mali nævnes også ofte som historiens rigeste, når der reguleres for inflation.

Men trods skepsissen er begge medier enige om, at bogen er fascinerende og at personen Jakob Fugger med mod og umådeligt forretningstalent formede og forandrede den verden, vi kender i dag.

Jakob den Rige

Jakob Fugger blev født ind i en familie af købmænd i 1459. Fugger-familiens grene havde allerede haft gang i forretningseventyr i et par århundreder og skulle fortsætte længe efter. Fuggerei, der er verdens ældste sociale boligbyggeri, eksisterer endnu i dag i hjembyen Augsburg.

Det var med investeringer af familiens formue, at Jakob Fugger begyndte sin række af forretningseventyr. Som alle store forretningsfolk greb han sin tid. The New York Times fremhæver, hvordan Jakob Fugger begyndte sin opstigen omtrent samtidig med, at riddere uddannet i sværdkamp blev fordrevet fra datidens slagmarker af krudt, skydevåben – og lejesoldater, der kunne betjene begge dele mod betaling. I stedet for trænede riddere skulle krigslystne konger bruge penge. Og pengene sørgede Jakob Fugger for.

Han blev vigtigste långiver til både kejser Maximillian I, der grundlagde Det tysk-romerske Rige, og den spanske kong Charles. Men han opbyggede også meget af det, der i dag kendes som banker. Pludselig kunne folk sætte penge ind i en filial og hæve pengene igen i en anden. Han indførte moderne bogførelse. Han tog sig, via sin kontakt til Vatikanet, også af folks betalinger af de såkaldte Peterspenge, der var penge der betaltes i sognene og sendtes videre til paven. Fugger tog sig betalt for besværligheden med tre pct. af beløbene.

Fuggers renter på lån til konger og andre var ikke ukontroversielle. Den katolske kirke accepterede dengang ikke, at man tog renter, når man udlånte penge. Penge skulle tjenes ved arbejdsindsats. Men Fugger overtalte pave Leo X til at ændre på det ældgamle forbud, så man nu både måtte tjene penge, hvis der var arbejde – eller risiko – involveret. Og banede dermed vejen for bankernes forretningsmodel.

»Han arbejdede altid, men for ham – ligesom for (investoren Warren, red.) Buffett – var arbejde sjovt. Buffett siger, han stepdanser til arbejde hver dag, fordi han elsker det. Jeg kan ikke vide det med sikkerhed, men Fugger var lavet af det samme stof. Han arbejdede indtil sin sidste vejrtrækning i 1525 i en alder af 66,« siger forfatteren bag bogen, Greg Steinmetz, til nyhedsbureauet Reuters.

Da Jakob Fugger døde, havde han vundet tilnavnet Jakob den Rige. Om han også var den rigeste nogensinde, står hen i det uvisse. Men med sin revolution af bankvæsnet forandrede Jakob Fugger Europa for altid og skabte et stykke af den verden, vi kender i dag.