Verdens dyreste: Picasso-maleri sætter vild rekord

Auktionarius Jussi Pylkkanen beder her om de aller sidste bud i den store auktion. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

“Les Femmes d’Alger (Version 0)” er nu det dyreste stykke kunst, der nogensinde er solgt på auktion.

Et abstrakt og farverigt billede af algeriske kvinder har mandag sat ny salgsrekord på en auktion i New York.

Billedet med titlen “Les Femmes d’Alger (Version 0)” er malet af den spanske maler Pablo Picasso og blev solgt for intet mindre en 179,3 millioner dollar hos auktionshuset Christie’s.

250 mio over vurderingen

Det svarer til 1,2 milliarder kroner, hvilket er over 250 millioner kroner mere end vurderingen.

Auktionen over oliemaleriet varede 11 minutter, og bud fra hele verden var med til at presse prisen op.

Picasso malede “Les Femmes d’Alger (Version 0)” i 1955.

/ritzau/Reuters

Powered by Labrador CMS