Venstre: - I har ventet til efter valget

Dagen efter kommunalvalget kom beskeden om, at det ikke er muligt at genskabe statsministers slettede sms'er

Flere sygeplejersker føler sig provokeret af Mette Frederiksens pressemøde mandag aften.
Flere sygeplejersker føler sig provokeret af Mette Frederiksens pressemøde mandag aften.
Offentliggjort Sidst opdateret

Tilliden til regeringens håndtering af de slettede sms'er er ikke eksisterende i oppositionspartiet Venstre. Og den er bestemt ikke blevet øget, efter at Justitsministeriet onsdag meddelte, at de slettede sms'er alligevel ikke kan genskabes.

Dermed får Minkkommissionen ikke adgang til at se, hvad statsminister Mette Frederiksen (S) og hendes nærmeste medarbejdere har sms'et internt om op til aflivningen af minkene i Danmark.

Beskeden om de slettede sms'er kommer dagen efter kommunalvalget. Det var dog allerede fredag i sidste uge, at Justitsministeriet modtog materialet.

Noget svineri

Venstres formand for retsudvalget, Morten Dahlin (V), kalder det "nærliggende at antage", at regeringen bevidst har gemt beskeden for at den ikke skulle ramme Socialdemokratiet i kommunalvalget.

- Det er noget svineri, at man ikke er gået ud med de oplysninger, da man fik dem, men har valgt at gemme dem. Og man kan jo bare spekulere i, om det skyldes, at oplysninger ikke skulle ud inden kommunalvalget, siger Morten Dahlin.

Han understreger, at Venstre "ingen tillid" har til regeringen og statsministerens håndtering af sagen om de slettede sms'er.

Det passer ikke

- Statsministeren har ved flere lejligheder vist, at hun personligt detaljestyrer alt, hvad hun kan komme i nærheden af i centraladministrationen. Det er meget påfaldende, at de her oplysninger lige skulle gemmes væk til dagen efter kommunalvalget, siger Morten Dahlin.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) afviser dog Venstres antagelse om, at regeringen har gemt oplysning om slettede sms'er til efter kommunalvalget.

- Det passer simpelthen ikke. Processen har været den, at vi i Justitsministeriet fik materialet i forseglede kuverter fredag. Så aftalte vi mandag med Minkkommissionen, at vi skulle mødes med kommissionen og bisidderne, som skulle have materialet og gennemgå det med deres klienter. Så det er en proces, der er aftalt med Minkkommissionen, siger Nick Hækkerup.

Overblik over mink-sagen

* April:

Der bliver konstateret covid-19 i to hollandske minkbesætninger.

* Juni:

15. juni findes der covid-19 i en minkbesætningen i Danmark, nærmere bestemt i Hjørring.

17. juni skriver Sundhedsstyrelsen, SST, og Statens Serum Institut, SSI, at “såfremt der kan ske smitte fra mink til mennesker, kan mink udgøre et smittereservoir, der kan udgøre en smitterisiko for mennesker.”

Det anbefales, at covid-19 i mink undersøges nærmere.

19. juni: Det bliver slået fast, at mink og mennesker har smittet hinanden.

24. juni: Fødevarestyrelsen begynder screening af minkfarme for covid-19.

* Juli:

6. juli starter en række myndigheder og styrelser et samarbejde omkring overvågning af situationen med covid-19 i mink. Det siges samtidigt, at man ikke mener, der er behov for at slå mink ned ud fra “et forsigtighedsprincip”.

Regeringen stopper praksis med at slå smittede minkbesætninger ned.

18. juli får Fødevarestyrelsen at vide, at smittekæder har tilknytning til minkbesætninger.

* September:

7. september skriver Sundhedsstyrelsen til Sundheds- og Ældreministeriet i et notat, at genetiske undersøgelser har vist mutationer på de dele af virus, vacciner angriber.

8. september bliver notatet sendt til Sundheds- og Ældreministeriet samt Miljø- og Fødevareministeriet, der skal vurdere yderligere tiltag for at bremse smitte hos mink.

Notatet bliver ikke forelagt nu forhenværende fødevareminister Mogens Jensen (S).

15. september skriver Fødevarestyrelsen i et notat, at SSI vurderer risikoen for smitte fra mink til menneske til at være “høj”.

Det bliver samtidigt beskrevet, at man ikke kan konkludere, at mutationer vil hæmme vaccine, men at SSI “anfører, at der fortsat sker betydelige genetiske ændringer i minkvarianten, som vækker bekymring for fremtidig human immunitet.”.

21. september modtager Sundheds- og Ældreministeriet et notat fra SSI om, at der er opstået nye virusvarianter i mink, der er spredt til mennesker. Og at det giver anledning til “generel bekymring” om mutationer af covid-19 i mink.

– Den fortsatte udvikling af virus i mink med flere og flere mutationer i spikeproteinet og spredning ved videresmitte til mennesker i Danmark, kan derfor udgøre en potentiel fare for folkesundheden, står der i notatet.

24. september skriver Sundhedsstyrelsen i et notat, at inddæmning af covid-19 i mink ikke har været tilstrækkeligt, at der kan være behov for yderligere tiltag og at manglende inddæmning kan have “store konsekvenser for smittespredningen”.

* Oktober:

1. oktober beslutter regeringen på grund af fortsat, kraftigt stigende smitte, at syge mink og raske mink inden for 7,8 kilometer af syge mink skal slås ned.

13. oktober siger SSI’s Anders Fomsgaard, at muteret covid-19 fra mink kan ødelægge effekten af en kommende vaccine.

26. oktober orienteres Folketinget om, at der er observeret mutationer af covid-19, der kan hæmme kommende vacciner.

* November:

3. november skriver SSI i en risikovurdering, at #fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.”

Her er 225 minkfarme konstateret smittet.

4. november meddeler regeringen, at alle mink i Danmark skal slås ned.

Powered by Labrador CMS