Venstre fastholder adgangskrav til gymnasiet

Der skal være et karakterkrav for at blive optaget på landets gymnasier, fastslår Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen (V).

En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at to ud af tre fagligt svage elever, der blev studenter i 2014, har fået højere karakterer til studentereksamen, end de fik ved folkeskolens afgangsprøve. Det får kritikere til at kræve planerne om at indføre adgangskrav til gymnasiet skrottet, men det rokker ikke ved Venstres holdning.

»Jeg glæder mig over, at de unge mennesker løfter sig i gymnasiet, men det ændrer ikke på, at vi skal stille krav til vores unge mennesker, mens de går i folkeskolen. Det er godt, der er forventninger til, at man skal have højere karakterer for at komme ind på gymnasiet,« siger Anni Mathiesen.

Karakterkrav på 4

Venstre ønsker et karakterkrav på mindst 4 i fagene dansk og matematik fra folkeskolens afgangsprøve.

Undersøgelsen fra AE viser, at ud af de mere end 5.000 studenter fra 2014, der fik under 4 i dansk og matematik ved afgangsprøven i folkeskolen, har 67 procent opnået en højere karakter i gymnasiet.

Ifølge Anni Matthiesen kan et adgangskrav til gymnasierne dog være med til at løfte niveauet hos de unge allerede i folkeskolen.

»Med den nye folkeskolereform og karakterkrav er vi med til at løfte vores unge mennesker helt generelt. Og ja, så vil der være nogle, der ikke kan leve op til de krav, og dem må man så hjælpe videre, siger hun.

Krav vil styrke folkeskole

»Jeg tror, at karakterkrav vil få de unge mennesker til at blive bedre allerede i folkeskolen, især hvis forældrene giver en hånd med, og der bliver løftet i samlet flok,« siger Venstre-ordføreren og forklarer, at hun ikke er nervøs for, at nogle elever bliver tabt på gulvet.

Berlingske Nyhedsbureau har forsøgt at få en kommentar fra undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), men ministeren er på ferie.