Vender tilbage som vært 

Iværksætter og tidligere Vild med dans-vært Andrea Elisabeth Rudolph lancerer podcastkanalen Radio Rudolph.

Offentliggjort Sidst opdateret

Andrea Elisabeth Rudolph vender tilbage til radioen

Andrea Elisabeth Rudolph, kendt iværksætter og tidligere vært på 'Vild med dans', vender tilbage til radioverdenen med lanceringen af podcastkanalen Radio Rudolph. Hun afslører nyheden i et Instagram-opslag, hvor hun beskriver projektet som 'creme til dit øre'.

Den første episode af hendes nye interviewserie 'I spejlet …' har sangeren Lis Sørensen som gæst. Samtalen dækker emner som overgangsalder, makeup og livserfaringer, og udforsker, hvad det vil sige at blive 70 år og stadig føle sig voksen.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Andrea Elisabeth Rudolph vender tilbage til der, hvor det hele begyndte: radioen.

Den 48-årige iværksætter, der i 2009 forlod mediebranchen for at stifte skønhedsbrandet Rudolph Care, præsenterer nu podcastkanalen Radio Rudolph.

Det afslører hun i et længere opslag delt på Instagram.

- I dag kommer der creme til dit øre, som hun skriver på det sociale medie.

I spejlet 

Andrea Elisabeth Rudolph har lavet interviewserien "I spejlet …", hvor hun inviterer en gæst ind foran et stort spejl til en snak om udseende, livserfaringer og alt det, vores ansigter fortæller, lyder det.

Første gæst er sangeren Lis Sørensen, afslører Andrea Elisabeth Rudolph.

- Vi taler om overgangsalderen, om at lægge makeup i mørke og om at finde sin styrke efter en skilsmisse - og så overvejer vi, hvad det egentlig vil sige at blive 70 og vel egentlig være voksen?, skriver Andrea Elisabeth Rudolph.

Selv om Andrea Elisabeth Rudolph er begyndte at smøre øregangene ind, fortsætter hun stadig med at lave cremer i sin virksomhed, Rudolph Care. (Arkivfoto).

DR's eget udviklingsforløb 

Andrea Elisabeth Rudolphs karriere begyndte, da hun blev optaget i DR's eget udviklingsforløb, Talentholdet.

Hun har herefter været vært på Radio 100 FM, inden hun bød velkommen til den allerførste omgang "Vild med dans" tilbage i 2005 og de følgende fem sæsoner med undtagelse af den tredje, hvor hun var på barsel.

Selv om Andrea Elisabeth Rudolph nu er tilbage bag mikrofonen, fortsætter hun Rudolph Care, understreger hun i instagramopslaget.

- Nok smører jeg nu også dine øregange ind, men det betyder ikke, at jeg er færdig med at lave creme til resten af kroppen, forsikrer Andrea Elisabeth Rudolph.

Powered by Labrador CMS