Velkommen til, Medina: Nye naboer er rasende på sangstjernen

Allerede inden Medina flyttede ind i sit nye hus, var naboerne utilfredse med den kendte sangerinde.

Medina skulle angiveligt være kommet i bad standing hos sine nye naboer. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Sangerinden Medina skal nok ikke regne med at kunne låne en kop sukker hos sine nye naboer lige foreløbigt.

Ifølge Realityportalen skulle naboerne til Medinas nye hus i Charlottenlund nemlig have set sig sure på sangstjernen på grund af et nyt tagterrassebyggeri, som Medina satte igang, inden hun rykkede ind i huset.

En nabo, der er arkitekt, skulle således mene, at tagterrassen er i strid med lokalplanen for området, viser en aktindsigt Realityportalen har fået.

– Dette har naturligvis stor interesse, da det i givet fald vil give betydelige indbliksgener til flere naboer, med hvad deraf følger, skriver arkitekten i brevet, hvor han repræsenterer flere af Medinas naboer ifølge Realityportalen.

Naboernes klager bar dog ikke frugt, og Medina fik sin tagterrasse som hun ville have den – dog blev hældningen på terrassen en smule mindre end først planlagt ifølge Realityportalen.

Newsbreak.dk har forsøgt at få en kommentar fra Medina, men det har ikke været muligt.

Powered by Labrador CMS