Velkendt kriminalitet: Verdenskendt offentlig institution snydt for 800.000 kroner

Berlingske skriver, at Statens Museum for Kunst har været udsat for et velkendt svindelnummer.

Statens Museum for Kunst er blevet mere end 600.000 kroner fattigere, fordi flere medarbejdere er hoppet i velkendt svindel-fælde. Arkivfoto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

“Det haster!”

Med blandt andet de ord har ukendte svindlere haft held til at franarre det verdenskendte danske Statens Museum for Kunst (SMK) for flere hundrede tusinde kroner i 2017. Det skriver Berlingske torsdag.

Der er tale om det velkendte fænomen kaldet CEO Fraud, hvor svindlere på ganske imponerende vis udgiver sig for at være direktør eller anden leder i et firma eller lignende og på den måde lokker godtroende medarbejdere til at overføre penge til sig.

På den måde blev Statens Museum for Kunsts direktør Mikkel Boghs navn misbrugt flere gange – og lyssky svindlere blev i alt 805.000 kroner rigere, skriver Berlingske.

– Der var kontakt flere gange, og det lykkedes mailskriveren at overbevise vores medarbejdere om, at det var afgørende, at overførslen fandt sted meget hurtigt, fortæller SMKs vicedirektør og administrationschef, Anne Bak-Hansen, til avisen.

Flere snydt

Da museet er en statslig institution, er det et ufravigeligt krav, at alle overførsler godkendes af mindst to medarbejdere. Dermed kan det konkluderes, at svindlerne har haft held til at snyde flere medarbejdere, der så har overført penge til forskellige udenlandske konti. Museet har ikke ønsket at oplyse til Berlingske, hvor mange der er hoppet i fælden. Det skyldes, at sagen efterforskes af politiet – og aktivt.

– Det er bestemt ikke en sag, som vi er stolte af. Der er blevet begået menneskelige fejl, og vores regler og procedurer er ikke blevet overholdt, siger Anne Bak-Hansen.

Først fredag i vinterferien – efter en uges svindel-korrespondance – gik det op for SMK, at den var gal. Bedrageriet blev opdaget, og banken blev straks kontaktet, skriver Berlingske. Efter politianmeldelse lykkedes det SMK at få 155.000 kroner tilbage. De øvrige 650.000 kroner er tabt, og de skal nu dækkes ind i budgettet.

Velkendt fænomen

Den opmærksomme læser vil vide, at Newsbreak.dk i vidt omfang tidligere har beskrevet udfordringerne med netop CEO Fraud.

CEO Fraud har længe været kendt i Danmark, hvor to virksomheder i 2014 blev franarret henholdsvis 40 og 100 millioner kroner. Det fik dengang politiet til at advare danske virksomheder mod denne form for svindel.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) skrev i en pressemeddelelse, hvor der advares mod dette usle fænomen:

– De stresser regnskabsmedarbejderen med korte deadlines, og de gør meget ud af at skærme svindlen ved at sige, at det er meget fortroligt, og at ingen må kende til opkøbet, oplyste politiinspektør Thomas Anderskov Riis.

I 2016 blev flere østjyske virksomheder ligeledes blevet franarret store pengebeløb ved CEO Fraud. Det fik igen politiet til at advare mod dette og samle en række gode råd.

Fakta om CEO-fraud

CEO-fraud er et svindelnummer, hvor IT-kriminelle udnytter virksomhedernes egne medarbejdere. Det går typisk ud over en bogholder. Vedkommende får en mail, der ser ud til at komme fra topchefen. Heri står der, at arbejderen skal lave en eller flere overførsler til udlandet.

Emailen kan være yderst troværdig i både sprogbrug og indhold, hvilket kan skyldes, fordi de kriminelle har gjort deres forarbejde. De kan have hacket mailsystemerne på forhånd og på den måde lært, hvordan den interne kommunikation tager sig ud.

Når betalingen er gennemført viderefører de IT-kriminelle hurtigt beløbene til konti i andre banker. Og så bliver det vanskeligt for politiet at spore dem.

Østjyllands Politi har lavet nedenstående liste. Den viser, hvad virksomhedsejere og ansatte skal være opmærksomme på, for at være ordentlig klædt på overfor CEO-fraud.

Gode råd:

  • Svindlerne forsøger ofte at stresse medarbejderen med korte tidsfrister.
  • Overførslerne vil ofte være til udenlandske konti og skal foregå meget hurtigt og i al fortrolighed.
  • Ofte lyder forklaringen, at pengene skal bruges til at opkøbe en virksomhed.
  • Ofte vil svindlernes modtagerkonto tilhøre en nyoprettet virksomhed – en internetsøgning på modtagervirksomheden kan afsløre, om der er grund til mistanke.
  • Svindlerne kan have et forhåndskendskab til virksomheden og via overvågning af emails udnytte situationer, hvor den pågældende chef er svært tilgængelig og fx holder ferie eller er ude at rejse.
  • Meld det meget hurtigt til politiet hvis der er mistanke om, at man er blevet udsat for et svindelnummer – det øger chancerne for, at transaktionen kan blive stoppet.

Kilde: Østjyllands Politi.

(Artiklen fortsætter under fakta-boksen)

Den kendte iværksætter Martin Thorborg, der driver regnskabsvirksomheden Dinero, har også for nylig oplevet CEO Fraud på tæt hold. Det skrev han i sin tid på Facebook.

Han skrev blandt andet:

“Det vilde er, at de har ramt os mens jeg var væk fra kontoret, at de ved jeg har en iPhone, at de kunne finde Dennis og vidste det var ham der sad på kassen, at beløbsstørrelse passer til vores virksomheds størrelse m.m. Det er ikke rocket science, men alligevel et stykke arbejde der skal gøres.”

Opslaget, du kan se i sin helhed her under, slutter med en opfordring.

“Pas på derude!!!”.

Powered by Labrador CMS