Velfærden i frit fald

I år 2030 vil der være 2000 færre ansatte i kommunerne til velfærdsopgaverne.

Det viser en beregning fra Kommunernes Landsforening, KL, som offentliggøres i forbindelse med Kommunaløkonomisk Forum, der afholdes torsdag og fredag.

Hvis der skal være den samme mængde personale per borger som i dag, skal der skaffes 24.000 ekstra kommunalt ansatte, for der bliver flere at tage sig af.

Rammer borgerene

Der er ifølge KL-formand Martin Damm (V) lang vej til, at personalet kan have tid til at spille kort med de ældre på plejehjemmet, hvilket SVM-regeringen ellers har skrevet ind som ambition i sit regeringsgrundlag.

- Jeg tænker, at de skal være glade for, at der bare er en ansat på plejehjemmet.

- Mellem Finansministeriets beregnede virkelighed og den rigtige virkelighed bliver der større og større forskel. Det er den virkelighed, der rammer borgerne.

Tallet vokser

I dag er der knap 300.000 personer over 80 år i Danmark, men det tal vil i 2030 være 426.000.

Antallet af børn mellem 0-5 år vil stige fra 374.000 til 420.000.

KL's initiativ til at tage en diskussion om forventningsafstemninger rammer i "bulls eye", mener Jon Kvist, der er professor på Roskilde Universitet og en del af den reformkommission, der er nedsat fra politisk hold for at give bud på nye samfundsreformer.

Syge står først

- Allerede i dag kan vi se, at godt 40 procent af stillingerne som sosu-assistent ikke bliver besat. Vi kan godt antage, at det tal vil stige, og at det bliver endnu sværere at få folk ansat, siger Jon Kvist.

For Damm er det nødvendigt at se på, hvem der har det største behov. Det er blandt andet ældre, der kræver sygepleje og personer med handicap. De må stå først, siger han.

Så må andet undværes.

Nogle er hjælpeløse

- Det var da rart, at man for et par år siden indførte, at folk fra 18-21 år skulle have gratis tandpleje.

- Men var det nødvendigt, eller var det en af dem, vi kunne bakke lidt på? Det er legitimt at ønske, men vi bliver ved med at lægge nye lag på af offentlige services.

- Nogle er nærmest hjælpeløse, hvis vi ikke er der. Det er måske vigtigere, at vi tager os af dem, siger Martin Damm.