Vejvrede: Kvinder røg i totterne på hinanden

52-årige kvinde er nu sigtet for vold

Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Det gik hårdt for sig, da to kvinder åbenbart ikke kunne blive enige om, hvordan trafikken skulle forløbe i Maribo. De to endte med at ryge i totterne på hinanden.

Episoden fandt sted onsdag formiddag, hvor en 52-årig kvinde blev sur over, hvordan den anden kvinde opførte sig i trafikken.

Den 52-årige blev så provokeret, at hun gav den anden kvinde en lussing og rev hende i håret, da de efterfølgende holdt på en parkeringsplads i Maribo, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet blev tilkaldt, og flere vidner på stedet kunne bekræfte episoden.

Den 52-årige blev herefter sigtet for vold.

Powered by Labrador CMS