Vejsalt og hundepoter er et dårligt mix

Der er i det hele taget nogle ting, man skal være opmærksom på omkring sin hund om vinteren.

Offentliggjort Sidst opdateret

Vinteren er nu over os og det betyder blandt andet, at der jævnligt saltes på gader og stræder. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at det kan være en ganske smertelig affære for vores hunde. For hundens poter er sarte og ikke skabt til at på det grove vejsalt. Derfor er det vigtigt at passe ekstra godt på dem i denne tid.

Artiklen fortsætter under videoen

– Mange oplever at hunden pludselig virker doven, når de går tur med den om vinteren. Det har dog sjældent noget med dovenskab at gøre, men derimod har hunden nok ømme poter. Den salt, der spredes på vejene, udtørrer poterne og kan lave sprækker eller sår, som er pinefulde for hunden, forklarer Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse.

I galleriet ovenforer der en række eksempler på, hvad man også skal være opmærksom på omkring hunden i vinterhalvåret.

Jens Jokumsen anbefaler  at smøre hundens poter med potevoks inden gåturen. Det er udviklet som et forebyggende middel til alle hunderacer og modvirker, at hunden får sår og sprækker på trædepuderne. Desuden gør potevoksen smidige og modstandsdygtige.

– Potevoksen skal på så snart vejene saltes. Hvis hunden først har dannet sår og irritationer, kan man ikke smøre voksen på, og så skal der mere omfattende behandling til, forklarer han.

Jens Jokumsen nævner også, at det er en god ide at starte med én pote for at se, om hunden kan tåle voksen. Går det fint, bør det smøres på poterne inden hver gåtur. Efter turen skal poterne skylles i lunkent vand, for at fjerne salt, og kan med fordel efterbehandles med potevoks, så udtørring af poterne forebygges.

Powered by Labrador CMS