Vejdirektoratets prognose: Disse motorvejsstrækninger vil sande helt til
Der kommer hele tiden flere og flere biler og lastbiler på de danske motorveje
Frem mod 2030 vil flere og flere af landets motorveje nå op på det, Vejdirektoratet kalder en kritisk belastning.
Det er en konsekvens af, at der kommer langt flere biler på vejene. De sidste ti år er der kommet 450.000 flere biler på vejene, så vi i alt er oppe på omkring 2,5 millioner biler i Danmark.
Det betyder, at trænglsen på statens veje, der især udgøres af motorvejsnettet, er steget med 32,5 procent over de seneste ti år. Og den belastning vil kun blive større i fremtiden.
Fodgængere hurtigere end biler
I dag er trængslen størst inde i de store byer. Ingeniøren skriver, at fodgængere i rask trav i dag kan bevæge sig hurtigere end myldtretidstrafikken i København, mens det i Aarhus, Aalborg og Odense ikke ser meget bedre ud.
I de kommende år vil tendensen sprede sig til flere motorveje.
– Myldretidstrafikken udgør en særskilt udfordring for os. Vi taler om strækninger, der i forvejen er stærkt belastede, og når de netop i myldretiderne bliver underlagt et særligt hårdt trafikpres, så skaber det naturligvis ekstra risiko for trængsel og kø, siger trafikdirektør i Vejdirektoratet, Niels Tørsløv, i en pressemeddelelse.
Vi har i galleriet ovenfor artiklen samlet de motorvejsstrækninger, der vil nå en kritisk belastning i 2030.