Varsler markant prisstigning i Danmark
Trods kraftig stigning i boligpriserne ser regeringen ikke samme faresignaler som tiden op til finanskrisen
Der er lagt op til en stor stigning i huspriserne i 2021, som ikke er set hĂžjere siden 00'erne.
Det viser prognosen i regeringens Ăkonomisk RedegĂžrelse, der er blevet offentliggjort mandag.
Der ventes i Är en vÊkst i huspriserne pÄ 13,1 procent.
Det er en opjustering fra prognosen i maj, der lÞd pÄ 11,2 procent.
- Fremgangen pÄ boligmarkedet ventes at aftage i tempo i lyset af, at den midlertidige effekt fra coronapandemien pÄ boligefterspÞrgslen aftager, samt at hÞje prisniveauer i visse omrÄder og lidt hÞjere realkreditrenter ogsÄ dÊmper efterspÞrgslen, stÄr der i redegÞrelsen.
Der har vÊret hÞj fart pÄ boligmarkedet under coronaudbruddet.
Opfordret til at sĂŠtte ind
Fra flere sider er regeringen blevet opfordret til at sÊtte ind, sÄ markedet ikke bliver overophedet.
FÞr sommerferien opfordrede Det Systemiske RisikorÄd, som er sat i verden for at holde Þje med risici i finanssektoren, adgangen til afdragsfrie lÄn for at lÊgge en dÊmper pÄ markedet.
Det blev dog afvist af regeringen.
I Ăkonomisk RedegĂžrelse bliver der lagt vĂŠgt pĂ„, at udviklingen gĂ„r hurtigt, men at der ikke er samme faresignaler som tiden op til finanskrisen.
- Den seneste tids stigninger i boligpriserne giver anledning til Þget ÄrvÄgenhed over for udviklingen pÄ boligmarkedet. Set for landet under ét adskiller forlÞbet under coronakrisen sig dog vÊsentlig fra forlÞbet op til finanskrisen.
- VĂŠksten i huspriserne har vĂŠret kraftig, men ikke helt sĂ„ voldsom som i 2000'erne. Det gĂŠlder ogsĂ„ for boligpriserne relativt til de disponible indkomster, fremgĂ„r det af Ăkonomisk RedegĂžrelse.
Renterne er lavere
Der bliver ogsÄ lagt vÊgt pÄ, at boligbyrden - hvor stor en del af husholdningernes indkomst, der gÄr til at dÊkke boligudgifter - kun er steget marginalt, mens der under finanskrisen var en kraftig stigning.
Det skal blandt andet ses i lyset af, at renterne pÄ boliglÄn er markant lavere end op til finanskrisen.
- Endelig har husholdningernes samlede gÊld til bankerne og realkreditinstitutterne i forhold til indkomsterne ligget pÄ et stabilt niveau - i modsÊtning til den kraftige vÊkst frem mod finanskrisen, fremgÄr det af redegÞrelsen.
Enig i prognosen
Hos Nordea er man nogenlunde enige med regeringens prognose, fortĂŠller boligĂžkonom Lise Nytoft Bergmann.
Hun understreger, at en stor del af prisstigningerne allerede har fundet sted i Ă„r, og at det hĂžje tempo ikke vil fortsĂŠtte.
Hun ser ligesom regeringen ikke samme tegn pÄ overophedning som i tiden fÞr finanskrisen.
- Situationen er helt anderledes end i 00'erne, hvor rigtig mange boligejere havde tillÊgslÄn og lÄn i frivÊrdien. I dag er boligejerne mere forsigtige i deres tilgang.
- Derfor kan man ikke helt sammenligne de to perioder med kraftige prisstigninger, siger hun.
Forventer yderligere vĂŠkst
For nÊste Är venter regeringen en vÊkst pÄ 3,8 procent i huspriserne, men bag det ligger ikke en forventning om hÞjere priser.
Prognosen er nemlig lavet ud fra gennemsnitspriserne over hele 2021 og ikke, hvad de stÄr forventes at stÄ i per 31. december, forklarer Lise Nytoft Bergmann.
- Der er reelt set tale om, at regeringen forventer let faldende priser eller helt flade boligpriser, siger hun.