Varsel: Skybrud, hagl, torden og lynbrande

Senere på dagen åbner himlen sig over Danmark.

Dette område rammes hårdest fra omkring klokken 18. Foto: DMI.
Dette område rammes hårdest fra omkring klokken 18. Foto: DMI.
Offentliggjort Sidst opdateret

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har netop udsendt et varsel om torden, skybrud, hagl og vindstød.

– Det er på grund af den koldfront, der rammer sidst på dagen, siger Mogens Rønnebæk, vagtchef hos DMI til Newsbreak.dk.

Ifølge vagtchefen starter uvejret omkring klokken 16 i Sønderjylland.

Gældende for Fyn, Sønderjylland, Esbjerg, Fanø, Vejen, Fredericia og Kolding fra klokken cirka 16 og for Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, København og Nordsjælland fra klokken cirka 18.

De hårdest ramte områder forventes at blive Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster og København og Nordsjælland.

DMI forventer tordenbyger, som kan give skybrud, hvor der falder mellem 15 og 25 mm regn på 30 minutter. Bygerne kan desuden være ledsaget af hagl og kraftige vindstød af kulingstyrke

Torden medfører fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer, risiko for mange fejlalarmer fra automatiske anlæg.

Gældende for Fyn, Sønderjylland, Esbjerg, Fanø, Vejen, Fredericia og Kolding fra klokken cirka 16 og for Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, København og Nordsjælland fra klokken cirka 18.

Godt vejr – lige nu

Klokken 9.00 søndag morgen er der dog stadig nogenlunde godt vejr i Danmark.

– Der er målt 19 grader i Sønderjylland og 14-15 grader i Nordjylland, siger Mogens Rønnebek.

Powered by Labrador CMS