Var transkønnet i serie: Nu er han død
Begræder skuespillerens alt for tidlige død
Skuespilleren Jeffrey Carlson, som især er kendt for at spille en transkønnet kvinde i tv-serien 'All My Children', er død.
Han blev kun 48 år gammel.
På Facebook bekræfter Shakespeare Theatre Company den triste nyhed.
"STC er kede af at høre om Jeffrey Carlsons død. Jeffrey gav smukke og nuancerede optrædener i løbet af sin karriere, som både førte ham fra tv og film til Broadway, og - heldigvis for os - til STC," skriver de i udtalelsen.
"Vi sender vores kærlighed til Jeffreys venner, familie og kolleger - dem der kendte og elskede ham," lyder det.
Var den første
Jeffrey Carlson spillede rollen som Zoe Luper, der var en transkønnet kvinde, i tv-sæbeoperaen 'All My Children' tilbage i 2006.
Han var den første skuespiller til at spille en transkønnet karakter i en tv-sæbeopera.
Derudover har Carlson medvirket i flere andre film- og tv-serier.
Det er uvist, hvad skuespilleren døde af.