Vanvittigt trekantsdrama: Jaloux stedmor prøver at forgifte baby med neglelakfjerner

Et trekantsdrama kostede næsten en baby livet.

37-årige Andrea Vazquez-Hernandez er blevet anholdt, efter hun prøvede at forgifte sit bonusbarn.Foto: Dupage County Sheriff’s Office
Foto: Dupage County Sheriff’s Office

Offentliggjort Sidst opdateret

En kvinde har prøvet at forgifte sin mands barn med neglelakfjerner. Barnet er kvindens bonusbarn, som hendes mand fik, mens de holdt en toårig pause. Babyen mindede derfor kvinden om sin mands ekskæreste. Det skriver Miami Herald.

37-årige Andrea Vazquez-Hernandez puttede neglelakfjerner i den mælk, hun gav til sit bonusbarn. Det 17 måneder gamle barn nægtede dog at drikke mælken, og faren opdagede, at mælken var blevet forgiftet.

Dødsensfarligt trekantsdrama

Hændelsen er tilbage fra 29. maj sidste år, men 17. maj skal kvinden for retten. Det hele skete hjemme ved parret i Illinois. De har et seksårigt barn sammen.

Andrea og hendes mand havde haft et forhold, der ledte til, at de fik et barn sammen i 2010. Men parret blev senere separeret i to år. Under separationen fik manden et barn i december 2014 med en anden kvinde.

Ifølge anklagerne havde parrets ægteskab problemer på grund af mandens andet barn. En måned inden Andrea prøvede at forgifte barnet, var parret oppe at slås. Slagsmålet handlede om mandens forhold til barnets mor.

Andrea sendte også beskeder til barnets mor 19. maj 2016, hvor hun bad hende holde op med at ringe til manden, med mindre det var en nødsituation i forhold til deres barn. Ifølge anklagerne viser det Andreas motiver, samt at barnet var en konstant påmindelse om mandens ekskæreste.

Andrea skulle også eftersigende have sagt til politiet, at hun ønskede at straffe sin mand og moren til barnet.

Hun har været varetægtsfængslet, siden hun blev anholdt. Hendes retssag forventes at vare to dage.

Powered by Labrador CMS