Vanvittige bilister drøner rundt
På samme vej måler politiet igen og igen en lang række fartsyndere.
Politiet kalder denne vej for en ‘fokusstrækning’. Det dækker over, der er større opmærksomhed på den.
Og med god grund.
Torsdag stod Syd- og Sønderjyllands Politi klar på Tinglevvej ved Aabenraa. Igen. Og igen blev der blitzet, klippet og målt hastigheder, der hører hjemme på en motorvej.
Det fortæller Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Her blev der blitzet 36 bilister. Af dem får fire et klip i kortet.
Dagens højeste hastighed blev målt til 129 kilometer i timen. På Tinglevvej er hastighedsgrænsen 80 kilometer i timen.
Igen igen
Som nævnt er Tinglevvej en fokusstrækning.
7. august blev en bilist målt til 135 kilometer i timen.
31. juli gik det også for stærkt. Her blev en bilist målt til at køre 151 kilometer i timen.
9. juni var den gal igen. Her blev en bilist målt til 150 kilometer i timen.
4. marts var dagens højdespringer 129 kilometer i timen. 44 bilister blev målt til at køre f0r stærkt og seks fik er klip i kørekortet, mens der også blev uddelt to klip for at benytte sig af håndholdt mobil under kørsel.