Vanvittig kulde på vej til Danmark

Det bliver koldt. Det bliver rigtigt koldt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Vejret 5. februar 2018 bliver af den meget kolde slags…

Denne uge er startet med negativ fortegn.

I hvert fald, hvis man snakker om landets temperaturer. For der er koldt udenfor – meget koldt; helt ned til minus otte grader. Og det bliver kun værre.

– Men det bliver en fin vinterdag, siger Frank Nielsen, vagchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

Der er nemlig mulighed for at se solen, især hvis man befinder sig i det sjællandske, på Fyn eller i Sønderjylland.

I resten af landet skal solen titte gennem skyernes sprækker, før man får den at se.

“Svenskerkulde”

Det vides ikke helt, hvordan vort nordiske broderfolk tager, at ordet “svenskerkulde” bliver brugt på den vestlige sider af Øresundsbroen, men det er i hvert fald det, der er at se frem til:

Direkte import af tør svenskerkulde, der fortrinsvis kommer til at ramme Sjælland. Den nordlige del af Danmark får skyer, Bornholm kan se frem til sne.

Se i galleriet over artiklen, hvordan det kommer til at forme sig i nærmeste fremtid.

Vinden bliver let til jævn.

Udover svenskerkulden kan vi også se frem til et såkaldt isdøgn. Det ord giver næsten sig selv.

– Det er god ikke første gang i løbet af denne vinter, siger Frank Nielsen.

Ekstrem kold nat

Natten til tirsdag er så der, hvor det kan blive koldest.

– Her bliver det de fleste steder mellem tre og fem graders frost, og sikkert ned til minus otte ved klart vejr, siger Frank Nielsen, og fortsætter:

– Skydækket er dog lidt svært at styre, så der kan ved klart vejr blive ned til minus 10 grader, siger vagtchefen.

Derudover kan der også forventes sne flere steder, omend luften bliver tør. Alligevel kan der være grund til at holde lidt øje med vejene på vej på job.

De næste dage kommer til at minde om mandag og tirsdag – rent vejrmæssigt.

– Det bliver lidt lunere onsdag, hvor der kommer en svag front fra Østersøen, siger Frank Nielsen.

Der kan også her forventes en smule sne.

– Det bliver vinterligt, knapt så koldt, lidt sne og lidt nattefrost, sammenføjer Frank Nielsen de næste dages vejr.

Men vejret 5. februar 2018 indbyder altså i den grad til at finde huer og vanter frem.

Powered by Labrador CMS