Vanvittig biljagt: Mand dræber mor, brænder lejlighed og flygter fra politiet
Han skød efter politiet på den 80 kilometer lange biljagt, inden han begik selvmord på motorvejen.
Denne vanvittige historie starter med en 28-årig mand, der dræber sin mor og ender med, at han skyder sig selv i en helt anden stat.
Ifølge myndighederne i det vestlige Wisconsin stak Logan Reese sin 49-årige mor Charlene Wold ned efter et husspektakel. Det skriver CBS News.
Sætter ild til egen lejlighed
Politiet blev kaldt ud til et voldeligt husspektakel. Her stak Logan sin mor ned og bankede et andet familiemedlem.
Moderen blev erklæret død i ambulancen på vej til hospitalet, og myndighederne tog over til Logans lejlighed. Men da de kom derover, var lejligheden sat i brand.
Men som om det ikke var nok, så skød Logan også efter den betjent, der jagtede ham i bil. Logan blev ved med at skyde efter politiet gennem den 80 kilometer lange biljagt, der sluttede, da han kørte galt på en motorvej i Minnesota. Han skød flere omgange mod politiet, inden han vendte pistolen mod sig selv.
Der er lige nu to efterforskninger i gang. En i Wisconsin og en i Minnesota.