Vanvidsræs fortsætter: Bil kørte i havnen
Landet over kæmpet politiet mod ulovlige bilræs. Syd- og Sønderjyllands Politi har udskrevet bøder. I Struer var det tæt på at koste menneskeliv.
Coronapandemien har skabt nogle helt særlige irritationsmomenter for mange. Især de så omtalte have- og parkfester, der generer beboere i storbyerne med høj musik fra tranportable anlæg. Politiet har dog også fokus på et andet problem, der hastigt udfolder sig.
Ulovlige gaderæs er adskillige steder en stor udfordring. Ræserne kører for stærkt og for farligt og på offentlig vej. Derfor er politiet klar med hammeren, når det lykkes at fange de modige. I Struer blev det lige lovlig modigt og endte i en potentiel livsfarlig situation. Mere om det længere nede.
For i Syd- og Sønderjyllands Politikreds har de i weekenden nemlig haft held til at hive fat i flere, der havde planlagt at køre de ulovlige gaderæs. Det resultere muligvis i krampe i bødefingeren. I hvert fald har skriveren haft nok at se til.
Fandt biler ved et tilfælde
Politikredsen skriver i en pressemeddelelse søndag, at en patrulje, der var dedikeret til Covid-19-tilsyn, lørdag aften var på vej fra Tønder til Sønderborg, da betjentene ved 22-tiden observerede en større forsamling af biler i et industriområde i Kliplev.
“Færdselsafdelingen blev tilkaldt, og på vej til stedet lykkedes det at lokalisere bilerne i Aabenraa-området, hvorefter færdselsbetjentene i flere omgange gennemførte et paragraf 77-eftersyn af i alt 50 – 60 køretøjer”, skriver politiet.
Kontrollen i området, der stoppede klokken 03.30, gav følgende resultat:
- 17 biler blev indkaldt til syn
- 23 bilister får bøder for fejl og mangler ved deres køretøjer
- To bilister får bøder for ikke at have kørekort
- En bilist blev sigtet for besiddelse af narko
- En bilist blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven
- To bilister fik bøde og klip i kørekortet for at køre for stærkt
Kørte i havnen
At gaderæs kan være særdeles farligt må en 18-årig mand fra Vinderup og en 24-årig mand fra Struer kunne skrive under på. I hvert fald endte deres kapløb med en anden bil på havnen i Struer rent faktisk med, at bilen kørte i havnen i Struer.
Det skriver TV2, der fik historien fortalt af vagtchef Simon Skelkjær fra Midt- og Vestjyllands Politi. Bilen, en Seat Leon, slog en kolbøtte og røg direkte i vandet.
– Noget kunne tyde på, at de har haft fart på. De er ekstremt heldige, det er helt sikkert. Bilen gik til bunds på stedet, og var de blevet slået bevidstløse eller sad klemte i bilen, var de formentlig ikke kommet ud i live, siger han til TV2.
Ulykken udspillede sig ved 23.30-tiden lørdag aften,