Vanvid i by: 92 km/t med mobilen i hånden

Politiet er mildest talt ikke tilfreds med trafikkulturen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Vanvittigt!

Sådan starter et tweet fra Syd- ogs Sønderjyllands Politi.

Og den overskrift giver sådan set meget god mening.

Politiet i Syd- og Sønderjylland er ikke just imponeret over en person, som tidligere torsdag blev blitzet.

Det skriver politikredsen på Twitter. Med til at illustrere historien er billeder, som fotovognen fik i kassen.

Lastbilchaufføren blev målt i byen Højrup ved Gram. Til hele 92 kilometer i timen gennem byen. Med – ikke fingrene i kagekassen – men med mobilen i hånden.

Det er altså den hændelse, der har fået Syd- og Sønderjyllands Politi til at reagere – og skrive på Twitter.

Her står forøvrigt også, at dagens måling i Højrup gav i alt 67 sager, 18 klip og tre betingede frakendelser.

“Der er plads til forbedring”, som der står.

Ikke de eneste

I det hele taget havde politikredsen travlt med bødeblokken.

69 bilister kørte for hurtigt, lige forbi Kongehøjskolen på Dr. Margrethes vej i Aabenraa. Deraf fik 13 et klip i kørekortet, hvor den hurtigste kørte 75 kilometer i timen.

Ved Kværs Skole var den også gal.

“Hele 10% af de passerede køretøjer overskred hastighedsgrænsen på 60 kilometer i timen ved Kværs skole i Sønderborg kommune, da vi i dag som led i skolestartskampagne målte med ATK. 22 sager, fem klip. 98 km/t er altså ikke ok forbi skolen”, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i tweetet.

Powered by Labrador CMS