Valgnederlag har givet røde partier medlemsboost

Valget har givet partierne mange nye medlemmer, og nederlaget har givet flere røde partisoldater.

TV-skærme, avisforsider og lygtepæle har i valgkampen været fyldt med politik, og selv om valget nu er overstået, valgplakaterne er ved at blive pillet ned, og der ikke længere er politikerdueller på TV-programmet, er der flere danskere, der ikke helt har kunnet slippe politikken. Adskillige er faktisk blevet politisk aktive.

I alt har knap 6.500 danskere meldt sig ind som betalende medlemmer af et af Folketingets partier i forbindelse med valget, viser tal, som Berlingske Nyhedsbureau har indsamlet fra partierne selv i begyndelsen af denne uge.

Og tallet er formentlig endnu højere, da Venstre ikke har haft mulighed for at oplyse, hvor meget partiets medlemstal er vokset, mens de Konservative ikke har ønsket at offentliggøre antallet af nye medlemmer.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, der begge oplevede en stor mandatfremgang ved valget, har især værget nye medlemmer i løbet af valgkampens 22 dage. Imens har de røde partier fået flere kontingentbetalere, efter nederlaget stod klart på valgnatten.

At flere melder sig ind i et parti er en tendens, man ser ved næsten hvert eneste valg, fortæller valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

»Mange bliver mere politisk opmærksomme og bevidste i forhold debatten i medierne, og mange af dem vælger så at melde sig ind i et politisk parti,« forklarer han.

Især når det politiske landskab skifter farve efter et valg, får det folk til at reagere. Enten ønsker de at komme med på det vindende hold, eller også er de så utilfredse med resultatet, at de tænker, at de nu hellere selv må tage affære, lyder professorens forklaring på, hvorfor de røde partier især har kunnet skrive flere navne på medlemslisterne efter den blå valgsejr.

De Radikale, som fik en ordentlig valglussing og mistede hele ni mandater, fik eksempelvis blot værget 162 nye medlemmer i løbet af valgkampens tre uger, hvor partiet spredte radikale budskaber på gader og stræder. Men i dagene umiddelbart efter valget meldte knap 400 nye medlemmer sig ind i partiet. Det svarer til, at fem procent af partiets medlemmer er kommet til siden valgnederlaget.

Og det er et sjældent stort antal nye medlemmer for partiet, fortæller den snart forhenværende uddannelsesminister, Sofie Carsten Nielsen (R).

»Jeg har været med i både opgang og nedgang for Radikale Venstre, men jeg har i hvert fald ikke prøvet før på så kort tid, at der er kommet så mange til,« siger hun.

Ifølge professor Kasper Møller Mortensen kan de flere radikale medlemmer hænge tæt sammen med den store fremgang for Dansk Folkeparti ved folketingsvalget:

»I forhold til Radikale Venstre kan en af forklaringerne være, at de udgør modpolen på den værdipolitiske venstrefløj i forhold til Dansk Folkeparti. Rigtig mange vælgere vil gerne være med til at udgøre den modpol, og så melder de sig altså ind i Radikale Venstre.«

Liberal Alliance og Alternativet er de to partier, der har mærket den markant største effekt af valgkampen, hvis man ser på antallet af medlemmer. Liberal Alliance har fra valgets udskrivelse til valgaftenen formået af få 1.006 nye medlemmer, mens partiet blot havde fået yderligere 75 mandagen efter valget.

1.601 vælgere meldte sig ind i Alternativet under valgkampen, mens partiet mandag i denne uge meldte om, at hele 721 flere er kommet til, siden valgresultatet stod klart. Det betyder, at Alternativet er vokset til over dobbelt størrelse i løbet af valgkampen.