Vagtcentral koster Dyrenes Beskyttelse dyrt

Siden Dyrenes Beskyttelse oprettede Dyrenes Vagtcentral i 2011, har tusindvis af danskere ringet med meldinger om dyr i nød. Fire år senere er det Dyrenes Beskyttelse selv, der er i nød.

Et massivt underskud på ti millioner kroner om året præger nemlig organisationens foretagende, og nu råber de politikerne op.

»Vi har igennem den tid, vi har haft vores vagtcentral, oplevet et stigende antal sager. Vi håndterer omkring 100.000 sager om året, og nu kommer vi med et lille opråb til politikerne om, at de også må ind og tage et ansvar omkring beskyttelse af dyrene,« siger direktør for Dyrenes Beskyttelse Britta Riis.

Hun fortæller at, organisationen, der er delvist finansieret gennem donationer og arv, har måtte tage af egenkapitalen de sidste tre år for at holde arbejdet med Dyrenes Vagtcentral i gang.

»Nu er vi bare nået til et punkt, hvor vi ikke kan tære mere på vores egenkapital mere, og vores likviditet er helt i bund. Men det er måden, vi har finansieret Dyrenes Vagtcentral på, fordi vi har tænkt, at det var en midlertidig løsning, og at der måtte komme en reaktion fra enten politiet eller politikerne på, at det var noget, der skulle gøres noget ved,« siger Britta Riis.

Grunden til, at Dyrenes Beskyttelse har gået og regnet med, at politikerne ville komme dem til undsætning, skyldes, at det offentlige selv henviser til organisationen, når borgerne ringer med viden om et dyr i nød.

»Det gør de, fordi vi har ekspertisen og det set up, som de skal bruge til at løse denne her opgave, så det er meget nemt at henvise til Dyrenes Beskyttelse, for de ved, at vi kan håndtere opgaven,« siger Britta Riis.

Hun håber derfor, at Dyrenes Beskyttelse kan indgå en dialog med eksempelvis Rigspolitiet, så det er ikke er organisationen selv, der skal stå med hele ansvaret.

»Vi kunne jo godt ønske, at de tager et medansvar, og med medansvar mener vi, at der skal ske en delvis offentlig finansiering af Dyrenes Vagtcentral. Men det, vi siger nu, er, at nu kan vi ikke mere. Nu bliver man nødt til at reagere fra offentlig side,« siger direktøren.