Væltet lastbil spærrer motorvej

Sydmotorvejen er lige nu spærret. Tidshorisont ukendt.

Sydmotorvejen er lige nu spærret ved Bårse. Foto: Vejdirektoratet.
Offentliggjort Sidst opdateret

Lige nu er ​E47 Sydmotorvejen spærret i sydgående retning ved Bårse på grund af et uheld.

– Patruljen er lige landet, og det er åbenbart en væltet lastbil, der ligger på tværs af vejen, siger Ove Christoffersen, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland Falsters Politi, til Newsbreak.dk.

Trafikken ledes derfor af ved afkørsel 39, Bårse.

At flytte sådan en lastbil kan være en noget større bedrift. Derfor er der da heller ingen tidshorisont for ophævning af spærringen.

Ifølge vagtchefen er der på nuværende tidspunkt ingen meldinger om personskader.

Både politi og redningsmandskab er til stedet.

Opdatering: Vejdirektoratet meddeler, at man forventer at åbne motorvejen igen først på natten.

Powered by Labrador CMS