Væbnet røveri mod frisør: Mand efterlyst
Fredag formiddag er en frisør på Viborgvej i Hasle blevet røvet af en mand, der beskrives som værende somalier. Han var bevæbnet med kniv.
På Hasle Torv er en frisør blevet røvet fredag middag. Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Manden var bevæbnet med en kniv under røveriet.
Artiklen fortsætter efter videoen
Nu efterlyses gerningsmanden.
Røvede frisør
Østjyllands Politi modtog klokken 11.13 en anmeldelse om et røvere mod en frisør på Viborgvej i Hasle.
Gerningsmanden var bevæbnet med kniv.
Faktisk truede han personalet i frisøren med kniven.
Somalier efterlyses
Politiet deler nu en beskrivelse af manden, der begik røveriet.
Han beskrives som værende somalier. Hans kropbygning var spinkel. Han var iført et armyfarvet tørklæde for munden, en lys hættetrøje og sorte bukser. Han bar kniv.
Efter røveriet er han blevet set løbe mod Kalender Kvarteret.
Flere røverier
Et lignende røveri fandt sted på samme vej, Viborgvej, natten til torsdag.
Her blev en 20-årig mand antastet af en mand med en stor slagterkniv, der i første omgang krævede at få udleveret den 20-åriges dankort.
Men da den 20-årige forklarede, at dankortet var spærret, irriterede det gerningsmanden.
Skiftede adfærd
Gerningsmanden bliver mere truende i sin adfærd og vil se beviser for, at kortet er spærret. Det forsøger den 20-årige at finde.
Dernæst skulle gerningsmanden have krævet, at den 20-årige udøvede oralsex på ham.
Men med ét skifter gerningsmanden adfærd. Han er roligere, sætter sig ned og truer ikke.
Da den 20-årige så forklarer, at han ikke har tænkt sig at udføre oralsex på gerningsmanden, ændres hans adfærd igen til at blive aggressivt.
Stikker af
Men den 20-årige når hurtigt at få skubbet gerningsmanden ud af balancen og stikker af.
Efterfølgende er også denne mand blevet efterlyst.
Han beskrives som værende østafrikansk eller somalisk af udseende. Han er mellem 20 og 22 år gammel, mellem 175 og 180 centimeter høj og almindelig af kropsbygning.
Gerningsmanden talte dansk, og han var iført en grå hættetrøje og en sort maske for underansigtet. Han var bevæbnet med en stor slagterkniv med sort skaft.