V: Whistleblowers får ikke frit lejde

Offentligt ansatte må tale frit, men må følge regler, mener Jan E. Jørgensen før høring om whistleblowers.

Der skal ikke laves nationale regler, så offentligt ansatte helt frit kan afsløre fortrolige forhold fra deres region, kommune eller ministerium, hvis bare de kalder sig whistleblowers. De ansatte har tavshedspligt og skal være loyale overfor arbejdspladsen.

Det siger Jan E. Jørgensen, der udover at være folketingsmedlem for Venstre, også er advokat og har været med til at forberede onsdagens høring om whistleblowers i Folketingets retsudvalg.

– Whistleblower er nærmest blevet et honnørord. Skal du nærmest kunne få frit lejde, hvis du kalder dig whistleblower? Det mener vi ikke, siger Jan E. Jørgensen.

– Omvendt er der mange eksempler på, at whistleblowers er kommet med centrale og vigtige oplysninger af stor betydning De fortjener en form for helteglorie. Men hvis vi tager Frank Grevil, så er han ikke whistleblower. Han er landsforræder.

Analytiker Frank Grevil lækkede i 2004 fortrolige oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om Irak-krigen til Berlingske Tidende. Han blev i 2006 idømt fire måneders ubetinget fængsel, mens avisens chefredaktør, Niels Lunde, blev frifundet.

Jan E. Jørgensen ser tre dilemmaer ved whistleblowers:

– Må de anonymt beskylde deres chef for korruption eller ulovlige forhold?

– Må de skade deres arbejdsplads trods deres loyalitetspligt?

– Må de skade nationale interesser trods deres pligt til fortrolighed?

Jan E. Jørgensen forklarer, at embedsmænd efter tamilsagen ikke må ikke hjælpe deres minister med at begå ulovligheder. De skal kontakte deres departementschef. Hvis det ikke nytter, skal de gå til Statsministeriets departementschef.

Jan E. Jørgensen sidder i byrådet på Frederiksberg, hvor de ansatte ligesom i København anonymt kan kontakte Borgerrådgiveren med deres mistanke.

Hos fagforbundet FTF støtter mand ordninger for whistleblowers i det offentlige og i private virksomheder. Stadig flere virksomheder anmelder ordninger til Datatilsynets hjemmeside, forklarer advokat Helle Hjorth Bentz fra FTF.

– Det er positivt at etablere sådanne ordninger. Det kan være én af måderne til at få de ansatte til at give indberetninger om, hvad der foregår på arbejdspladsen, siger Helle Hjorth Bentz.

/ritzau/