Utilfreds med lønnen: Tog sagen i egen hånd

Nu er manden blevet dømt i retten

Dewtte foto er ikke optaget i forbindelse med denne artikel. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Hvad gør man som ansat, når lønnen og arbejdsforholdene er for dårlige?

En 30-årig mand, som var ansat i Netto på Blichersvej i Helsingør, opfandt sit eget lille system til at forbedre ansættelses-forholdene.

Ifølge Helsingør Dagblad genindløste manden en række af de flaskeboner, som kunderne for længst havde fået penge for. Det nåede han at gøre syv gange, før han blev afsløret.

Nu er den 30-årige blevet idømt 40 dages betinget fængsel for svindlen.

Manden forklarede i retten, at arbejdsforholdene i butikken var alt for dårlige. Der blev ikke udbetalt penge for overarbejde.

Ifølge Helsingør Dagblad var manden dog godt klar over, at hans handling var forkert. I alt lykkedes det ham at nappe 1.800 kroner gennem snyderiet.

Powered by Labrador CMS