USA’s forsvarsminister går af

Newspaq
Offentliggjort Sidst opdateret

Den eneste republikaner i præsident Obamas regering af Demokrater trækker sig fra posten efter massivt pres.

USA’s forsvarsminister, Chuck Hagel, træder tilbage mandag efter massiv kritik af de igangværende militæraktioner i Afghanistan og imod den jihadistiske gruppe Islamisk Stat, skriver avisen New York Times.

Avisen skriver, at præsident Barack Obama senere mandag vil meddele, at den 68-årige tidligere senator og krigsveteran fra Vietnam trækker sig fra posten. Det vil blive offentliggjort i form af en erklæring fra Det Hvide Hus.

Senere sagde en embedsmand, at Hagel havde trukket sig, og at præsident Obama havde accepteret hans beslutning.

Hagel vil forblive på Pentagons toppost indtil en efterfølger er udnævnt, siger embedsmanden.

/ritzau/AFP

Powered by Labrador CMS