Usain Bolt slår indendørs rekord på 100 meter

Usain Bolt slog Frankie Fredericks’ rekord fra 1996, som lød på 10,05 sekunder. Foto: Czarek Sokolowski/AP
Offentliggjort Sidst opdateret

Supersprinteren Usain Bolt har som den første nogen sinde løbet 100 meter indendørs på under 10 sekunder.

Den jamaicanske supersprinter Usain Bolt blev lørdag aften indehaver af endnu en imponerende rekord.

Ved Kamila Skolimowska Memorial i den polske hovedstad Warszawa blev han den første i historien, der løb en 100 meter på under 10 sekunder indendørs.

Helt præcist lød hans tid på 9,98 sekunder. Dermed slog han Frankie Fredericks’ rekord fra 1996, som lød på 10,05 sekunder.

Det var første gang, at Bolt løb konkurrence i Polen, og han havde op til løbet ytret ønsket om at slå Fredericks’ rekord, hvis taget på stadion i Warszawa var kørt på.

Usain Bolt er i forvejen indehaveren af verdensrekorden på 100 meter udendørs, hvor han har løbet i tiden 9,58 sekunder.

Den rekord satte han ved et stævne i Berlin i august 2009.

/ritzau/AFP

Powered by Labrador CMS